28 / 179
skulde som prestefrue reise til Norge, og biir fulgt av
selskapets rimede velsignelser. Mellem det læss komplb
menter, som hver av medlemmerne kjører op med, har
vi Johan Vibes:
Naar E n gleA nd igh ed med V id forenet er,
O g D yden, som hos dig giør begge dobbelt kiær;
H v o r maa den Tanke da hver ædel Siæl bedrøve,
A t hvad os H im len gav, skal Døden engang røve.
Ellers blomstrer latinske og franske citater side om
side — kun ett medlem uttrykker sig paa tysk. Men
midt i blomsterbedet staar en hverdagsurt:
En mand og kone er vel et —
Men dog det ikke er saa hedt,
Naar først man bliver gift tilsammen,
Det veed jeg selv, det veed Madamen.
Det er undertegnet A . C. Wessel, født Bukier
digterens hustru.
I det hele var selskapet gjestfrit mot det smukke
kjøn, baade i sin protokol, hvor madame Castberg og
Charlotte Biehl optræder, og i sine trykte samlinger,
der ogsaa huset kvindelige produkter. Men selskapets
kvindelige midtpunkt var dog dets kjære veninde madam
Juel, som endnu blev længe paa sin post. Hun stelte
godt med
sine unge venner, og vandt
deresfortrolighet.
Der stod
respekt av hendeseiegode
person,somfor
alle de farende svende hadde hjemmets tiltrækning.
Som Kamma Rahbek var hun skikket til at være digi
teres gode aand. I begge kvinders utilfredsstillende egte*
skap kom gjesterne og fyldte ut en barnløs og lykkeløs
tilværelse. Mad. Juels fødselsdag 9de febr. var en av
selskapets store høitider. Prahl skriver:
Jeg skammer mig, M adam ! at ej i Gaar
Jeg ønskede dem Børn og mange A a r;
D o g naar ieg nøje overvejer Tingen,
Den Prosit, som kom seent, er bedre end som ingen.
I Hovedet mig end den G rille staaer:
De Ønsker, som de fik af hver, — Madam ! — i Gaar
Jeg læste, finder alt for gode —
M o d følgende |: de ei forsmaa. :
\
m in Ode | :
18