31 / 179
21
B liv elsket, kiendt, berømt, som du fortiener det!
T it see du denne Dag, tit den en Festes være!
O g tit en G ru n d til Sang, meer flydende og net.
J[e n ]s Z[etlit]z.
Utrolig let forenet baade Brun og Zetlitz, ja det
samlede seiskap sin norskhet med de loyaleste følelser
overfor kongehuset. Kongetroskapen sat dem slik i
blodet, at det ingenlunde anfegtet deres vers, at Krb
s.tian VII var gal, og arveprinsen var en undermaaler.
Kongens fødselsdag 29de januar blev altid feiret i Det
norske Selskab, og av det øvrige kongelige hus fik hver
sin behørige lovsang.
Her er en av Zetlitz’s kongesange —
Den 29de Januarii 1781.
Op, Nordens Døttre, op at synge!
O p Selskabs Brødre! vi vil slynge
En venlig A rm om Broders Bryst,
O g fuld af Munterhed og Glæde
I denne kiære Stilling qvæde
Om tvende Rigers Haab og Lyst.
H ø jt vores Sang i Bønner stiger,
G id han, som elsker sine Riger
O g skaber Held for sine Land,
Som heller vilde Titus være
End nyde Alexanders Ære,
V o r gode Konge, Christian —
G id at i mange A a r han nyder
Den Fryd, som Heltens stolte D yder
Liig Skyggen Kroppen følge maae,
A t høre Folket ham velsigne,
See Fridrich hans D yder ligne
O g Th ronen klippefast at staae.
Ja, H im len høre disse Bønner,
Som ofres her af Nordens Sønner
For Rigers Vel, hvis Lykke staae
Som MarmorsKlipperne i Norden,
U rø rt af. Him lens Storm og Torden,
T il Jo rd og Himmel skal forgaae.
Den rareste af alle Dyder,
Den Ærlighed, vort Selskab fryder,
Liig varig Snee paa Klippens To p ,