FraDetNorskeSelskabesKreds

Syng Venskab — Elskov — Hymens stolte Glæder —

Syng Mandens Fryd —

Hans Salighed — hans alt — hans B rud — hans Hæder —

Syng hendes D y d —

M en Harpen — ha! — hvo stemmer, saa den lyder —

Som Sphærerne?

H v o synger — højt — og værdig — hendes D y d e r?

Serapherne —

H a — Venskab — tryller — svulmend’ maae ieg svimle —

A f Mattighed —

M en sukker — Ven — for dig — h a ! — Glæders H im le

G iv Varighed —

Joach. Wibe.

Dermed dør Ewaldstriden i versprotokollen.

Spillet politik ingen rolle for selskapet? Saalænge Guldi

bergs styre ruget over landet, var der ingen som brøt sin

hjerne dermed. Eller man nøiet sig med en beklagelse

— Wessels kjendte: «men det er ilde — ei bondens suk

at høre vilde», er sikkert et hip til den reformfiendt*

lige regjering. A lt offentlig liv laa nede — det eneste

sted hvor man kunde «tænke, tale frit», var paa scenen.

At Det norske Selskabs folk var ivrige theatergjæn*

gere, siger næsten sig selv. De la sin mening meget

tydelig for dagen, og var noksaa frygtet som publikum.

En av yndlingsskuespillerinderne ved det kongelige

theater var den norskfødte Caroline Walther. Hun var

en av selskapets hovedmænd — Johan Vibes — elsker*

inde, og stod under nordmændenes beskyttelse.

Der blev intrigeret mot hende av en misundelig kok

lega, og av hendes foresatte ved teatret, hoffet blandet

sig i striden — men kongen selv applauderte hende ivrig.

Det begeistret B. Prahl — Pilen*Palen — til følgende

«kongesang»:

Brødre, som samlede

Glæde her nyde

Vellyst, som H im len

U nde r sin Ven:

Frisk nu med Druerne

Hierterne fryde,

Priise Fortieneste,

O g synge den.

Glade vi priise nu

Rigernes Fader;