FraDetNorskeSelskabesKreds

Signe læste Hagbarths Vers, Puf! Puf! Puf!

M in V e n ! det er et jammerligt Skierts, U f ! U f ! U f !

Elsk og lad slig Snaus kun blive, A h ! A h ! A h !

N o k i Landet sligt kan skrive, Ja ! Ja ! Ja !

Hagbarth blev saa gram i Hast, Hast! Hast! Hast!

H a n hængte sig i tvundet Bast, Bast! Bast! Bast!

Men vi andre hænges ej — N e j! Nej ! Nej !

Frie os fra slig Hurlum hej, H e j! H e j! H e j!

B[enedikt] P[rahl],

Særlig skurrende er de ha^digte der blev skrevet i

anledning av landsdommer Eichel Bartholins bryllup

20. april 1781. Ewald var død en maaned i forveien

og var blit fulgt til graven under stor tilslutning. Da

lar Pram, P. Monrad og Joachim Vibe galden løpe [av

med sig —

B ry d ! — sielsvanger Muse —

I Festlighed ud —

Lad — Salighed bruse •—

Ved Glædernes Bud —

H ø jt — svulmer m in Aare

O — Ven — ha — for dig —

Frempiplende Taare —

E r Jubel hos mig —

H ø y t — Blodet vil kaage —

al Glæde — din D y d —

H a ! — sprudler en Taage —

af himliske Fryd —

Serapherne eene —

Udtone dit Hæ ld —

Med To ne r — ha — reene —

Som Kierligheds Væ ld —

Valhalliske Glæder —

Omcirkle dig nu —

Bekrandset af Hæder —

O — salige D u ! ---------

A f H ym en udkaaret —

D u Asernes Søn —

N y d — Jubel — blev baaret —

T il Dydernes Løn —

Monrad.

K ling Harpe — højt — og bæve sødt i Strenge —

Lyd Salighed —

Syng Muse — syng — ætherisk reen og længe —

Syng Evighed