34 / 179
24
O ! venter ej Bestandighed;
D en ej i Amors Tempel findes,
O g ej ved Hymens Kiede bindes;
A t N ø d den fandt hos Eva Sted.
I Livets Foraars muntre Dage
M in Siæl med Lyst sig lod indtage
A f Chloes sorte Øjnes Ild,
Jeg sukkede og Chloe rørte,
H u n mine Ønskers H o b bønhørte
0 Skiæbne! da — da var du mild.
Forandring! dig, som Piger smager
D in haarde Dom mig hastig drager
Fra Chloes kielne A rm og Bryst,
Med heede Taarer Chloe beder:
A lt O n d t maae ramme den Meneeder,
Som faaer til fremmed Elskov Lyst.
Den næste Dag den Skiønne græder,
D en næste meer ej Øjne væder,
D en næste finder taalelig,
Den næste ingen Klage fører,
D en næste Cleons Sukke hører,
Den næste reent forglemmer mig.
M in C h lo e ! som mig Elskov lærte,
H v o r saarede dit Ta b mit H ie rte !
Men jeg dog ikke hader dig;
Jeg dig tilgiver al m in Smerte;
T h i din Ustadighed mig lærte
A t kunde leve lykkelig.
M in Siel ej meer for Elskov bukker
1 Chloris Skiød den Ild ieg slukker,
Som Phrynes Skiønhed tændet har.
Hos Thais ieg dem begge glemmer,
O g ved den Last m in Lykke fremmer,
Som tør m in største Smerte var.
Johan Vibe.
Om den ugifte Stands Fordeele.
Lyksalig Ægtestand! saa sang ieg til H e rr Meyer,
M en tag ej ilde op, jeg synger om igjen ;
Jeg dog ei andet giør end hvad Poeter plejer,
Jeg roeste Ægteskab, men Meyer var m in Ven.
Kom da m in Musa kom, og hielp mig at afmale
Den sande Lykkes Væ rd, som størst af alle er;