150 / 725
Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie
133
Hos plejeforældrene havde hun truffet den unge grev
Sponneck og i al stilhed forlovet sig med ham. Og på
den tid, det var bestemt, at hun skulle lære husholdning
i den jydske præstegård, havde forholdet fået følger.
Men Angelica var hverken sønderknust eller angerfuld
af den grund. Ingen kunne se på hende, at hun skulle
have et barn. I dybeste hemmelighed fødte hun datteren
Stella, satte hende i pleje og rejste til præstegården.
Først halvandet år senere, da Angelica, som nygift, var
på vej til Sydafrika, fik plejeforældrene kendskab til
„fejltrinet”. Af en eller anden grund var der ikke betalt
plejepenge for barnet, og en skønne dag blev den lille
Stella afleveret til de betuttede bedsteforældre i Blå-
gårdsgade!
Angelica tog præstefolkenes hjerter med storm; de
hverken kunne eller ønskede at kue det muntre og livs
glade pigebarn. Hun var måske nok lidt letsindig, men
aldrig simpel eller vulgær. Hun spruttede simpelt hen af
livsoverskud. Der gik da heller ikke lang tid, før en ny
bejler lå for hendes fødder. Det var Arndt Burchardt,
hvis fader var en velhavende lakfabrikant i Kolding.
Men den velagtede provinsmatador havde andre planer
med sin søn. Han var dybt rystet over denne „mesalli
ance". Han mobiliserede alle kræfter, som kunne tænkes
at gøre den unge mand ked af pigen. Men alle forsøg
havde naturligvis den modsatte virkning. Den unge Bur
chardt lukkede øjnene for enhver henstilling. Og i sam
me grad som forældrenes modstand voksede, øgedes for
elskelsen. Han blev mere og mere betaget af sin smukke
veninde, der gavmildt skænkede ham sit hjerte og sin
favn til lise for de fortrædeligheder, han måtte udstå for
hendes skyld. Han „lånte" af fabrikkens kasse for på
standsmæssig måde at udtrykke sine følelser for sin
hjerterdame.
Det gik naturligvis kun til en tid. En dag blev det op