328 / 725
310
Olaf Olsen
LIVET I TUGT- OG BØRNEHUSET.
Tugthuset optog en ikke ubetydelig plads i Christian
IV’s København. Fra Gråbrødretorv strakte det anselige
kompleks med sine 14 bygninger sig helt til Helligånds-
kirken. Mere end en tønde land midt i byens hjerte lå
bag anstaltens mure.
Planen på side 311 viser tugt- og børnehuset, som det
så ud ved salget 1650. Den bygger i alt væsentlig på op
lysninger i skødet.140 Da tugthuskomplekset ikke under
kastedes nogen væsentlig ændring siden begyndelsen af
tyverne, ville en plan fra f. eks. 1625 have haft omtrent
samme udseende — kun ville bygningernes anvendelse
i mange tilfælde have været en anden, ikke mindst fordi
børnehusets pigeafdeling, der nedlagdes 1641, endnu i
1625 spillede en betydelig rolle. Et inventarium for tugt-
og børnehuset fra 1625147 optager ialt 70 rum, af hvilke
de 22 var vinkler eller værksteder. Selv om det ikke er
muligt at lokalisere de enkelte kamre og vinkler, er nogle
hovedtræk dog sikre. Således var kvinderne og pigerne,
hvis håndværk ikke krævede så megen plads, samlet i
bygningerne nærmest Helligåndskirken, og det ligger nær
at antage, at den gamle rektangulære klostergård var
pigernes gård, mens den større gårdsplads ved tugthusets
egen kirke (6) var forbeholdt drengene. De voksne
mandlige fanger holdt til i gården ved garveriet (fra
1633 hampemølle) (16). Tugthuskvinderne kan muligvis
have haft gård sammen med pigerne, men da man
stræbte efter at holde de enkelte „huse“ strengt ad
skilte,148 er det rimeligt at tro, at den lille indgærdede
plads (10), der kan have haft direkte forbindelse til
kvindfolkets hus (12), er indrettet til tugthuskvindernes
brug. I hvert fald svarer de 4 gårdspladser — 2 små
og 2 store —-godt til anstaltens struktur: to mindre af
delinger for voksne (tugthuset), og to større for børn
(børnehuset).