312
Olaf Olsen
Den, der idag, 300 år senere, gennemvandrer det gamle
tugthusområde, vil ikke finde mange spor af den konge
lige anstalt. Store Helliggejststræde og Byens Gang er
blevet forenede ved nedbrydning af tugthusfogdens hus
(14), borgestuen (13) og drengenes sovestue (11), og
hele gadesystemet bærer nu navnet Valkendorfsgade.
Lille Helliggejststræde er brudt gennem tugthusporten
(2) og stalden (4) ud til Gråbrødretorv. Endnu for 100
år siden kaldtes denne smøge for Tugthusporten, men
dette navn er nu veget for det mere respektable Niels
Hemmingsensgade.
De huse, der ikke faldt ved gadereguleringen, for
svandt ved den store ildebrand 1728, der lagde det halve
København øde. Af tugthusets bygninger overlevede kun
det særprægede sengotiske Helligåndshus (12) ildens
hærgen. Huset står endnu den dag i dag, men dets indre
er ved en hårdhændet restaurering stærkt omformet og
indeholder ingen minder fra den tid, da tugthuskvin
derne holdt til her. Det rummer nu Helliggejst sogns
menighedssal og degnekontor og desuden et kommune
bibliotek.
Omend Helliggejsthuset er den eneste bevarede af an
staltens bygninger, så er den dog ikke helt ene om at
repræsentere tugthuset i nutidens København. På Grå
brødretorv markerer husene nr. 1—9 tugthusets facade
mod torvet. Disse huse er nemlig bygget nøjagtig på
brandtomten af den lange to-etages olmerdugs- og silke
vinkel (5), der blev bygget i 1622, og som efter tugt
husets salg 1650 ved skillerum deltes i 7 selvstændige
beboelseshuse.149 Og et af skæbnens små luner har i vore
dage anbragt en legeplads på den gamle klostergårds
plads — netop der, hvor børnehusets piger boltrede sig
i deres sparsomme fritid. Tugthuskvarteret har ikke
svigtet sin fortid helt.
Hvor Store og Lille Helliggejststræde mødtes, lå tugt