HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Christian IV’s tugt- og børnehus

317

havde bomulden sin danmarkspremiere i børnehuset,

hvor den både spandtes og vævedes allerede 1606. Dette

forhold er ikke meget påagtet. Et nylig udkommet værk

om bomuldsspinderi anfører, at man først efter 1750

begyndte at spinde bomuld herhjemme,155 og den norske

tekstilforsker Marta Hoffmann betragter det som tidligt,

at der i 1729 blev oprettet et bomuldsspinderi i Sverige.150

Marta Hoffmann har derimod ret, når hun skarpsindigt

slutter, at den såkaldte skotrok, der i Norge kendes fra

det 18. århundredes tugthuse, må have været anvendt i

de danske børnehuse i det 17. århundrede.157 Til Chri

stian IV’s tugthus kom skotrokken, der mentes at spinde

hurtigere og bedre end den almindelige hjulrok, den 30.

april 1607. Hans Drejer, indvåner i København, leverede

denne dag ifølge regnskaberne 5 „schotterocker" å 2 da

ler til brug for Niels Tripmager. Skotrokken anvendtes

både til uld og bomuld —- i den såkaldte bomuldsstue

var der i 1625 ikke mindre end 49 skotrokke, af hvilke

dog 5 var ubrugelige.

Det må ligeledes bemærkes, at knipling optræder som

stordrift i børnehuset med et halvt hundrede piger ved

kniplepuderne på et tidspunkt, hvor tønderkniplingen

endnu knapt eksisterede. Allerede i november 1611 for-

færdigedes de første 40 alen kniplinger i tugthuset. De

anvendtes til „kgl. maj.’s kraver“. Virkelig betydning fik

kniplingen dog først efter reorganisationen 1620.

Om kvaliteten af de varer, der fremstilledes i tugt

huset, ved vi så at sige intet. Da huset kun i ringe grad

producerede med den private handel for øje — hoved

parten gik til hæren og hoffet — kendes forbrugernes

reaktion overfor varerne ikke. Det er hævdet, at „klo

sterlærredet", der ifølge Nille i Holbergs Erasmus Mon-

tanus (I, 4) er det bedste lærred, skulle have fået sit

navn af tugthuset, der jo lå på det gamle Helliggejst-

klosters plads.158 Dette er imidlertid ganske usandsyn