338 / 725
320
Olaf Olsen
Ulfeldts anvisning er udleveret 40 alen contrafeidug, 5
alen bredt, til Karl van Mander, kgl. maj.’s contrafeier.
Dette billede, der synes at være blevet færdigt året efter,
er nu på det nationalhistoriske museum på Frederiks
borg.
Er intet andet levnet fra tugthuset, så er dog Karl van
Manders monumentale rytterbillede af Christian IV —
og sandsynligvis en stor del af de øvrige bevarede male
rier fra den tid165 — malet på tugthuslærred.
Arbejdstiden i tugt- og børnehuset var for mestrenes
vedkommende fra 5 til 10 formiddag og 12 til 5 eftermid
dag166— en for den tid ganske normal 10-timers arbejds
dag. Alligevel syntes det ofte at volde mestrene be
svær at møde til tiden. Den åbenbart mere morgenduelige
Christian IV konstaterede i børnehusets første år ved
selvsyn deres forsømmelighed.167 I 1636 var det galt igen,
og kongen måtte true med, at de mestre, der ikke kom
rettidigt til deres arbejde, ville blive sat i Blåtårn og ikke
ladt ud igen, før de havde været derinde i otte dage.16S
Børnenes arbejdstid angives ikke direkte, men det må
formodes, at den er faldet sammen med mestrenes —
uden disses opsyn kunne arbejdet næppe holdes i gang.
I forordningen 2. november 1622 siges det, at børnene
foruden deres middagstime skal have en halv time om
formiddagen og en halv time om eftermiddagen som hvile
eller legetime.169 Muligvis har disse legepauser været
koncentreret om middagspausen, altså mellem 10 og 12,
således at der var legetime fra 10 til lO1/^, middagstime
fra IOV
2
til IIV
2
og atter legetime fra I IV
2
til 12. Men
det er også tænkeligt, at der ved ordet „middagstime"
skal forstås den to timer lange middagspause. I så fald
har børnenes arbejdstid været 1 time kortere end de
voksnes.
Tugthusordinansen beskæftiger sig udførligt med bespis
ningen i tugt- og børnehuset (§ 30).170 Der gives heri en