HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Christian IV ’s tugt- og børnehus

321

ugentlig middagsplan, og der fastsættes en ration for den

enkeltes kostforbrug. Ud fra en nutidsbetragtning virker

middagsplanen mildest talt noget monoton, men for sam

tiden, der var vant til en unuanceret kost, syntes den

god og fornuftig. Arent Berntsen fandt planen så udmær

ket, at han aftrykte den i „Danmarks og Norges frugt

bare Herlighed" med den udtrykkelige begrundelse, at

læseren derved ville få lejlighed til „med hver dag sin

bekvemme species at tilordne".171 Om rationernes stør

relse siger Arent Berntsen, at det er tydeligt, at de er sat

til børns behov, idet der af øl, brød, kød, flæsk, fisk og

sild ikke er beregnet så meget, som hvis der havde været

tale om voksne, medens der på den anden side af f. eks.

gryn, smør og ost er bevilget lige så meget eller mere,

end der normalt gives til arbejderes og hoftjeneres spis

ning. Er Arent Berntsens vurdering rigtig, har forord

ningens rationer således sikret en efter tidens målestok

både god og rigelig forplejning. Men ét er lov, et andet

som bekendt praksis. Fik lemmerne den kost, de havde

krav på?

Gennem de omhyggeligt førte ugentlige kostlister, der

er bevarede blandt børnehusregnskaberne, er det muligt

nøje at følge bespisningen. Kun på eet punkt giver kost

listen ikke besked: kålen, der i datidens husholdninger

var en ganske uundværlig vare, og som da også i tugt-

husordinansen optræder i hver eneste dags spiseplan,

føres der ikke regnskab over. Grunden er sandsynligvis

dels den, at kål var en overmåde billig vare, som man

ikke gjorde store anstalter af, og dels, at tugthusordi-

nansen 1621 ikke angiver nogen bestemt ration for

kålens vedkommende, hvorfor man næppe overfor revi

sionen skulle svare for forbruget af denne vare. Kun for

regnskabsåret 1634—35 er tallet kendt: i løbet af året

var der spist 324 tdr. grønkål og 10 tdr. surkål af 552

personer.