Christian IV ’s tugt- og børnehus
321
ugentlig middagsplan, og der fastsættes en ration for den
enkeltes kostforbrug. Ud fra en nutidsbetragtning virker
middagsplanen mildest talt noget monoton, men for sam
tiden, der var vant til en unuanceret kost, syntes den
god og fornuftig. Arent Berntsen fandt planen så udmær
ket, at han aftrykte den i „Danmarks og Norges frugt
bare Herlighed" med den udtrykkelige begrundelse, at
læseren derved ville få lejlighed til „med hver dag sin
bekvemme species at tilordne".171 Om rationernes stør
relse siger Arent Berntsen, at det er tydeligt, at de er sat
til børns behov, idet der af øl, brød, kød, flæsk, fisk og
sild ikke er beregnet så meget, som hvis der havde været
tale om voksne, medens der på den anden side af f. eks.
gryn, smør og ost er bevilget lige så meget eller mere,
end der normalt gives til arbejderes og hoftjeneres spis
ning. Er Arent Berntsens vurdering rigtig, har forord
ningens rationer således sikret en efter tidens målestok
både god og rigelig forplejning. Men ét er lov, et andet
som bekendt praksis. Fik lemmerne den kost, de havde
krav på?
Gennem de omhyggeligt førte ugentlige kostlister, der
er bevarede blandt børnehusregnskaberne, er det muligt
nøje at følge bespisningen. Kun på eet punkt giver kost
listen ikke besked: kålen, der i datidens husholdninger
var en ganske uundværlig vare, og som da også i tugt-
husordinansen optræder i hver eneste dags spiseplan,
føres der ikke regnskab over. Grunden er sandsynligvis
dels den, at kål var en overmåde billig vare, som man
ikke gjorde store anstalter af, og dels, at tugthusordi-
nansen 1621 ikke angiver nogen bestemt ration for
kålens vedkommende, hvorfor man næppe overfor revi
sionen skulle svare for forbruget af denne vare. Kun for
regnskabsåret 1634—35 er tallet kendt: i løbet af året
var der spist 324 tdr. grønkål og 10 tdr. surkål af 552
personer.
21