345 / 725
Christian IV ’s tugt- og børnehus
327
4 straffe: kostens forringelse, arbejdets formerelse, for
længelse af opholdet (kun for tugthuslemmer), og „straf
på kroppen eller med ris“ (§ 28). Når sidstnævnte straf
skulle bringes til udførelse, skulle fogden, kvinden
(d. v. s. forstandersken for kvindeafdelingen) og den på
gældende håndværksmester være til stede. Denne bestem
melse er utvivlsomt ment som en beskyttelse for lem
merne. I hvor høj grad den korporlige afstraffelse er
anvendt i praksis, kan ikke afgøres. Arent Berntsen skri
ver, at lemmerne var „under streng ave“.187 Hvad Arent
Berntsen anser for streng ave, er ikke godt at vide, og
det er tvivlsomt, om der skal tillægges denne bemærk
ning nogen videre betydning. Arent Berntsen kom først
til København i 1644, og hans bestalling som rådstue-
skriver er fra 1647.188 På dette tidspunkt var tugthuset
kun en skygge af sig selv, og det, som Arent Berntsen
ved at fortælle om anstalten iøvrigt, er mere præget
af læsning af forordninger end af kendskab til praksis.189
Andre vidnesbyrd om behandlingen af lemmerne kendes
ikke, men det taler til tugthusets fordel, at ingen af
dets inventarier omtaler tugtebænke eller andre pinered
skaber. Den meget omfangsrige tugthusordinans er i
både ånd og bogstav udtryk for en stærk omhu for fan
gernes vel. Og de forholdsvis mange børn og unge men
nesker, der på deres fædres foranledning indsattes i tugt
huset, kan vel tages som et bevis for, at man almindelig
vis har betragtet forholdene derinde som gode —-nogen
forældrekærlighed må man dog kunne regne med. På
den anden side turde det være givet, at der en gang imel
lem måtte skarp lud til for at holde styr på den hun-
dredtallige skare gadedrenge, tiggerpiger og skarnskvin-
der. Men det er bemærkelsesværdigt, at disciplinen synes
at være opretholdt uden anvendelse af den brutalitet, der
herskede i de fremmede tugthuse.
Den relativt gode behandling af lemmerne er vel nok