340 / 725
322
Olaf Olsen
Med de udførlige kostlister i hænde er det fristende at
forsøge en beregning af det antal kalorier, den daglige
kost i børnehuset bød på. Og i dette tilfælde synes det
at være fuldt forsvarligt at foretage en sådan udregning.
Fejlkilderne er få og små. De absolut dominerende næ
ringsmidler i børnehuset var byggryn, rugbrød, svagt øl
og smør. Især for de to førstnævnte varer gælder det, at
deres næringsværdi er overordentlig ensartet, hvorfor
deres kalorietal kan bestemmes med stor sikkerhed.
Fødevarer som kød og fisk, der har et stærkt svingende
kalorietal, og som derfor frem for alt vil være det upå
lidelige element i en udregning, spillede i børnehuset en
underordnet rolle og kan derfor ikke influere synderligt
på resultatet. Den væsentlige fejl vil fremkomme ved
manglen på tal for forbruget af
kår,
der som nævnt var
på bordet hver eneste dag. Men heller ikke dette vil øde
lægge beregningen. Kålen er rig på C-vitaminer, men
fattig på kalorier, og med tallene fra 1634— 35 in mente
er det sandsynligt, at kålen højst ydede 50— 100 kalorier
pro persona om dagen.
Som basis for en kalorieberegning er valgt regnskabs
året 1628—29, der synes at være et godt gennemsnitsår,
både hvad angår belægning, sygdom i anstalten og be
spisning. For at undgå sådanne udsving i kalorietallene,
der fremkommer ved årstidsbestemte ændringer i kosten
og tilfældige variationer i fødevareforsyningen, er hele
året betragtet under ét, og det viser sig da, at det gen
nemsnitlige daglige kalorieforbrug er ca. 3000 pro per
sona. Denne kaloriemængde skulle sikre lemmerne en
absolut tilstrækkelig kost. Måske er kalorietallet endda
højere endnu — lavere er det i hvert fald ikke, thi alle
fødevarer, der indgår i beregningen, er for en sikkerheds
skyld betragtet som værende af dårligste kvalitet.
Omregner man på tilsvarende måde de rationer, der
fastsattes i tugthusordinansen 1621, til kalorier, viser