![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0181.jpg)
24
SKÆBNE
dette og de i det hele trykkende forhold hjemme voksede han op med hele
barndommens lykkeverden i behold, lyssindet og venlig mod alle. Skole
gangen blev en eneste kæde af slagsmål og godhed til alle sider, en hvirvel
vind af gale spilopper og oprindeligt humør. Især var fjorden hans og
kammeraternes legeplads. Om vinteren, når issplinterne raspede og føg
under de hulslebne træskøjter. Sommeraftener, når de dryppende drenge
kroppe skyllede sporene af det svedige dagsarbejde af sig, sorte, dansende
silhuetter mod den røde vesthimmel. Eller da han som fjortenårig havde
erhvervet sig sin første bøsse, et slidblankt mordvåben, der ikke var uden
fare hverken for vildtet eller ejermanden, de lyksalige, bittertkolde efterårs
aftener han tilbragte, siddende på hug ude i de raslende rørbuske, alene
med høstvindens sus og de hvileløse trækfugleflokke under den våde
himmel.
Hans godsindethed og strålende humør vandt alle, kun ikke moderen
og broderen. Hun forhærdede sig stadig mere overfor sin førstefødte, omgav
sig med en utilnærmelig kulde, der vel også hos hende inderst inde havde
sin rod i bristede illusioner. I overgangsårene søgte han nogle gange at
vinde hende, kom en og anden gang daskende med et knippe ørred eller
en vildgås, som hun skulde have. Det var knapt hun takkede ham. Så
opgav han det, tænkte tilslut ikke videre derpå; det indgik som selvfølgeligt
led i hans verdensbillede.
Forholdet til broderen var ikke bedre. I skoletiden var nogle forsøg
fra dennes side på sladder overfor skolelæreren blevet hævnet med tørre
hug. Siden krøb Kristen i skjul. Hjemme var det moderen, han tyede til;
hendes fortørrede sind skaffede sig udløb overfor denne søn, som hun ødslede
alt på. — Men uvenskabet mellem brødrene bidrog også til at fjerne Anders
fra moderen. Forældrene delte så sønnerne imellem sig. De gik der i
hjemmet som to forskellige racer, lyse og mørke.
Alt dette synes dog ikke at trykke Anders stort, der skulde mere til.
I rent legemlig henseende trivedes han som en ung vild, blev bred over
brystkassen, hårdlemmet og høj. Øjnene lå dybt inde i hovedet på ham i
den værste voksetid, der var næsten altfor mange kræfter i ham en over
gang. Gik han over gårdspladsen, måtte han absolut fare over et eller
andet og svinge det et par gange rundt; han gik på tæerne med benene
buede af bare spændstighed. Den sommer han fyldte atten år, gik han til
session og blev taget til fodfolket.
Samme efterår forlovede han sig med datteren fra nabogården, en glad
og frisk pige med smilehuller og meget kild i kroppen; ret en type på en
kærnesund og hjertelig ubegavet pige, ejegod og struttende af humør. Skønt
han naturligvis ikke gjorde sig det klart, har han sikkert ikke haft lyst på
en pige af moderens intelligens. Else var den rette for ham, og han tindrede
som en sol over sin lykke, løftedes frydefuldt og saligt ovenud af de daglige
forhold ligesom huse og haver i de himmelspejlende hildringer på fjorden i
soldis.
Næst efter ham selv var forlovelsen til mest glæde for faderen ; han gik
og varmede stumperne af sin egen lykke i sønnens liimmelfryd.