Previous Page  254 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 254 / 651 Next Page
Page Background

Uden Tvivl maa der ofres betydeligt mere paa Lydisolationen, baade i Etagead­

skillelser og Skillevægge, samt ved de tekniske Installationer. Alle Væg-, Lofts­

eller Gulvflader, der i en Bolig afgrænser Lejligheden mod det fri eller mod

særlig kolde eller varme Rum, bør udføres med en forsvarlig Varmeisolerings­

evne. Disse særlige Foranstaltninger ved Isolation mod Lyd, Varme og Kulde

vil kun fordyre Boligens Opførelse med en ringe Procentdel og maa regnes som

en Nødvendighed i Fremtiden.

Naar Materialesituationen efter Krigens Ophør igen bliver mere normal, kan

der med Hensyn til Husenes Konstruktioner regnes med en hurtig Udvikling.

Det er tvivlsomt, om vi kan komme til at konkurrere med Sverige med indu­

strielt fremstillede, standardiserede Bygningselementer til Træhuse, da vi skal

indføre Træet. Det er derimod tænkeligt, at denne Teknik kan udvikles saaledes,

at vi kan fremstille selve Byggeelementerne af en Fiber- eller Støbemasse som

en Udvidelse af Produktionen af Eternit, Cembrit, Træbetonplader, Korkpla­

der og lignende. Saadanne Standardelementer vil særlig kunne egne sig til det

lavere Byggeri, hvor man dog ved Siden heraf endnu lang T id vil fortsætte

med de tilvante Murstensmaterialer og Konstruktioner.

Ved de højere Huse og særlig ved de helt høje Huse vil man formodentlig

hurtigt gaa over til i vid Udstrækning at anvende Jernbeton- eller Staalskelet-

konstruktioner, der fremfor Murkonstruktionerne har mindre Konstruktionsare­

aler, større Spændvidde og større Frihed i Udformningen. Konstruktionsprin­

cippet kan veksle mellem bærende Jernbetonvægge med ud- eller indvendig

Varmeisolation og bærende Skelet udfyldt med isolerende, lette Vægflader i

Skelettets Rammer. De lette Vægflader kan være Moler- eller Klinkerbeton

eller lignende eller maaske Standardelementer af Støbe- eller Fibermasse som

nævnt ovenfor ved det lave Byggeri.

Skeletkonstruktionen har særlig ved det høje Hus den store Fordel, at den vil

kunne reducere Husets Opførelsestid betydeligt, idet hele Skelettet hurtigt kan

rejses, og der herefter kan færdigmonteres samtidig i de forskellige Etager.

Verdens højeste Bygning »Empire State building«, der har 102 Etager, blev

saaledes udformet som en Staalskeletkonstruktion. Hele dette kæmpemæssige

Bygværk blev opført paa den fænomenal korte Byggetid af 66 Uger. Et lille Bi­

drag til Fremstillingen af monteringsfærdige Elementer i Husbygningen har

man f. Eks. i de af

K

.

H i n d h e d e

fremstillede færdigstøbte Trappeløb, der er

nærmere omtalt af Arkitekt

L . H y g o m

i Bygge-Forum, Nr. 2, 1943- Blot ved en

saadan enkelt Detaille kan der spares flere Dage i Opførelsestiden for et Etage­

hus.

254