EtDanskBoligselskabsHistorie

ning eller til den menneskelige Kultur, som vi paa andre Omraader frem

hjælper; de trange Lejligheder er heller intet formaalstjenligt Led i den

B e 

fo lkn in g s p o litik ,

som nordiske Folkeslag ikke alene maa have paa deres Pro

gram, men ogsaa maa praktisere. — Med

B y p l a n læ g n i n g

arbejder Kommu

nerne sikkert for Øjeblikket særdeles ivrigt, men det er ikke nogen Hemme

lighed, at Danmark paa dette Omraade hidtil har ligget ret langt tilbage i

Forhold til Udlandet, ikke mindst til vort Naboland Sverige, og at den hid

tidige Planløshed har sin Andel i de nyere Boligkvarterers ofte temmelig tilfæl

dige Udseende. — Hvad

B y g g e f o r e ta g e n d e r n e s Æ s t e t i k

angaar, maa man

sikkert finde sig til Rette med, at stærke Brydningstider næppe er den heldige

Baggrund for en afklaret Arkitektur eller samlet Indstilling, og at Perioden

derfor er og ogsaa nok i en nærmere Fremtid vil blive præget af en vis usikker

Æstetik, dog tilsat den særprægede danske Ro, Saglighed og Nøgternhed, der

har forskaanet os for adskillige udenvælts Udsving paa dette Omraade. En

varig Forsyndelse er imidlertid den i Reglen manglende

h a rm o n is k e A f s t e m 

ning a f n y e K v a r t e r er

under en fælles arkitektonisk Opfattelse. Og i endnu

højere Grad har det skortet paa Forstaaelse af, at de

O m e g n s k v a r te r e r ,

der i

livlige Byggeperioder rejser sig i rask Takt om alle større Byer, bør opbygges

som egentlige Byenheder, der foruden Boliger og de nødvendige Forretnings-

og Værkstedsbygninger omfatter offentlige Bygninger, Rekreations- og Sports

anlæg samt sociale Indretninger, Børnehaver, Fritidshjem etc.

DET PASSIVE KOMMUNALE ARBEJDE

Ved at arbejde med Byplanlægning, ved at stille Grunde til Raadighed for

Bygherrer og ved at gennemkontrollere indkomne Andragender om Støtte til

Boligselskaber og Private har Kommunerne under og mellem Krigene udført

et stort og grundlæggende Arbejde paa det heromhandlede Omraade. Men

Spørgsmaalet er, om det er tilstrækkeligt, at Kommunerne fortsat anvender

denne passive F o r m

og afventer Bygherrernes Initiativ og Planlægning med en

efterfølgende Bedømmelse af de indkomne Forslag. Det er givet, at en saadan

Fremgangsmaade

g iv e r d e e n k e lt e B y g h e r r e r d e n o v e r v e je n d e I n d f l y d e l s e

paa

Byernes fremtidige Udseende paa de Omraader, hvor de slaar sig ned. Har en

Bygherre en vid Horisont saavel paa Byplan- som Byggeomraadet, saa søger

han at komme i Samarbejde med Kommunen om

P la n e r a f F o rm a t.

De fleste

Bygherrer er imidlertid henvist til, ogsaa af rent forretningsmæssige Grunde, at

begrænse sig til enkelte og gennemførlige Foretagender uden at blande sig i

saa vidtrækkende Opgaver som Tilrettelægning af et Bykvarter, hvortil et

større teknisk Apparat da ogsaa vilde være den nødvendige Forudsætning.

259