260 / 651
Men paa sidstnævnte Maade løber man den Risiko, at der under cn livlig
Byggeperiode opstaar en Række Bykvarterer med spredte og lidet afstemte
Bebyggelser, som vel hver for sig kan have deres Fordele, men hverken by
planmæssigt, arkitektonisk, forretningsmæssigt eller socialt arbejder videre
godt sammen, og som navnlig ikke kan betegnes som Led i Fremkomsten af de
o r d n e d e B y e n h e d e r ,
som burde være det kommunale Maal. T il saadanne vel
ordnede nye Kvarterer kan det Offentlige anvende »større« eller »mindre«
Bygherrer efter Behag. Dette sidste bliver kun et Spørgsmaal om
Organisa
tion ,
hvorom man kan overbevise sig i »Appleviken« eller i »Bromma« ved
Stockholm, hvor der er lige saa mange smaa Bygherrer, som der er Smaahuse,
men hvor en initiativrig og dygtig, men streng kommunal Organisation har
formaaet at skabe nogle af Verdens skønneste Havebyer.
De senere Aar og ikke mindst det Arbejde, som Byplanloven har tvunget
Kommunerne ind i, viser imidlertid en stærkt vaagnende kommunal Interesse
paa de heromhandlede Omraader. I store som i mindre Byer indser man Nød
vendigheden af et
S a m m e n s p i l m e l l e m g o d B y p l a n l æ g n i n g og e t p r a k t is k godt
og a r k ite k to n is k s m u k t Bo ligb ygg e ri.
Disse Opgaver
f o r u d s æ t t e r h inanden
f u l d t u d .
Hvad er en Byplan uden et Byggeri, der — ikke alene teoretisk, men
ogsaa i Udførelsen — nøje slutter sig til Planens Hensigter? Og hvad er et
Byggeri, som ikke er et Led i Bysamfundet og fyldestgør dettes Krav?
AKTIV BYGGEPOLITIK
De her opkastede Spørgsmaal maa formentlig positivt besvares saaledes, at
Bysamfundet ikke alene maa følge en Byplanpolitik, men i logisk Konsekvens
heraf
e n a k t iv B y g g e p o litik ,
saaledes at Byplanens Rammer udfyldes paa for
udsat Maade.
I disse Aar, hvor det Offentlige støtter Boligselskaberne med 97 % og pri
vate med 80 % af Anskaffelsessummerne, kan man vente, at disse
indo rdner
sig u n d e r d e t O ffe n tlig e s T a r v ,
hvad Planmæssigheden i deres Byggeri angaar,
og at denne Indordnelse eventuelt stilles som Betingelse for Tildeling af Laan.
Imidlertid, det er ingenlunde tilstrækkeligt, at det Offentlige
pa s s iv t
bedøm
mer Bygherrernes Byggeplaner og disses Indpasning i Bybilledet, men det er
tværtimod nødvendigt, at
d e t O f f e n t lig e selv m o b ilis e r e r d e e g n e d e K ræ fte r
p a a B y g g e rie ts O m r a a d e til i nø je S a m a r b e j d e m e d d e k o m m u n a l e In sta n s e r at
u d fø r e e t k v a lific e r e t B y g g e a r b e jd e ,
som egner sig til Indpasning i den ved
Byplanen skabte Helhed. Det kan maaske for en umiddelbar Betragtning synes
en ejendommelig Sag for Kommunerne at skulle rette positive Opfordringer
til Bygherrer, og saadanne Fremgangsmaader kan jo nok give Anledning til
2 6 0