ogsaa af det Velstands- eller Fattigdornsniveau, vi kommer til at opleve, hvor
om vel ingen kan have nogen fuldt begrundet Mening for Tiden.
FREMTIDIG HUSLEJE OG BOLIGSTANDARD
Alligevel maa man dog beskæftige sig med Planlæggelse ogsaa af
F r e m
tid e n s
Bygge- og Boligforhold. Og her kommer det straks i Betragtning, at
B y g g e om k o s tn in g e r n e
for Tiden er steget med ca. 50 %, samt at dette natur
ligvis vil influere paa Fremtidens
H u s le je .
V il den blive 50 % højere end nu,
og hvilken Følge vil dette faa for den saakaldte »gamle Boligmasse« fra før
baade denne og forrige Verdenskrig, hvis Huslejeniveau er holdt kunstigt nede
gennem Huslejelovene?
I den økonomiske Diskussion er man efterhaanden tilbøjelig til at tiltræde
den Anskuelse, at Efterkrigstidens Prisniveau kan tænkes at standse ved 130—
140 i Forhold til Niveau 100 den 1. September 1939, ogsaa fordi disse Tal
svarer nogenlunde til det nuværende Lønningsniveau. Overfor en Fordyrelse
med 30—40 % i Byggeomkostninger staar imidlertid
a n d r e F a k t o r e r ,
som kan
modvirke en tilsvarende Stigning i den fremtidige Husleje. Først og fremmest
den Omstændighed, at
F ø r s te p r io r ite ts r e n te n i D a n m a r k er f a l d e t
fra 5,2 %,
som har været den
g e n n em s n itlig e e f f e k t i v e R e n t e
i de sidste 30 Aar i Dan
mark, til netto ca. 4 %. Efter en Del Vaklen blandt økonomiske Skribenter
synes man at være standset ved den Anskuelse, som vi indenfor Byggeverde
nen længe har hævdet, at Staten dels er i Stand til at holde Renten paa det
Punkt, den vil, dels har Grund til at holde en konstant Rente af ca. 4 % i et
Land, der vil faa store Byrder at bære i Fremtiden og derfor næppe har Raad
til unødigt dyre Udgiftsbudgetter. Netop indenfor Byggeriet er
R e n t e n det
v ig tig ste R a a s t o f ,
idet den paavirker 100 % af Byggeforetagendets Anskaffel
sessum og vandrer med sin fulde Tynge lige over i Huslejen. Og 1,2 % mindre
aarlig Rente af Anskaffelsessummen betyder 13 % billigere Leje. Hvis man
endvidere
e fte r
Krigen, ligesom nu
u n d e r
Krigen, vil fritage Nybygninger i
en passende Aarrække for
B y g n in g s s k a tte r
til Stat og Kommune — og hvorfor
Skat paa Boliger mere end Skat paa Brød? — , saa naar man muligvis dertil,
at Huslejeniveauet i Fremtidens Boligbyggeri ikke behøver at hæves stort over
det nuværende Niveau.
Og i saa Fald vil det nu stærkt oppustede
S p ø r g sm a a l o m L e j e n fo r Bo lig
ma s sen fr a fø r n æ r v æ r e n d e V e r d e n s k r i g
blive langt mindre vanskeligt at ordne,
end saafremt man nu som under forrige Krig skulde beskæftige sig med Spørgs-
maalet om Forhøjelse af Huslejen paa Grund af Prisniveaustigningen, samt
hvis man skulde fundere og politisere over, om Forhøjelsen skulde gaa til Hus
266