værten eller h elt eller delvis afleveres til det O ffen tlige i Form af en Skat eller
lignende. En U d jæ v n in g a f de
nuværende
stærke Forskelligheder i H u sleje
niveauerne v il dog i a lle T ilfæ ld e være nødvendig. O g m an maa tillige være for
beredt paa stigend e E jendom sskatter, allerede som Følge af højere Ansæ ttelse til
Ejendomsskyld og h era f følgende stigende Husleje i den »gam le Boligmasse«!
R en tefa ld og Skattefritagelse vil ligeledes kunne bidrage til den
Højnelse af
Bo ligstandarden ,
som alle tilstræber, og dette i saa m eget større Grad, som
»Varen B o lig en« da v ild e vedb live at være relativt billigere end Varer fra det
øvrige Prisn iveau her i Landet. O gsaa
Beskæftigelsesspørgsmaalet,
hvori Byg
geriet ind tager en overorden tlig vig tig Nøglestilling, vilde lettes betydeligt her
ved. H ver G ang det O ffen tlig e under Kriser skal skaffe Beskæftigelse, raaber
man paa nyt Bo ligbyggeri, m en det v'l naturligvis — og netop under Kriser
-—
lette E fte rspø rg slen
og form indske R isikoen ved Igangsættelser, naar H u s
lejen er
m o d e r a t.
D e t i nærværende Artikels Begyndelse opkastede betydn ings
fulde Spørgsm aal om F orho ldet m ellem Boligudlejn ing og det O ffen tliges og
de Privates V elstand sn iv eau vilde ikke forsvinde, m en væ sentlig
lettes
herved.
D et er m in O p fa ttelse, at Boligspørgsmaalet til syvende og sidst bliver et
Led i den
Be fo lkn ing spo litik ,
som Landene i Nordeuropa efter K rigen maa
tage op til m eg e t a lvorlig Drøftelse, hvorunder man ogsaa maa se den K ends
gerning i Ø jn en e, at det ikke er nok, at m an
p ræd ike r
om Børnetallets For
øgelse (Fød selsp rom illen er ca. 60 % lavere end i 1901) og om gode Boliger
til at lokke Forøgelsen frem med . Baggrunden for, at en Befolkningspolitik
kan fremvise R esu ltater, m aa til syvende og sidst være en mere etisk og stær
kere Ind stilling overfor N a tion en s Opgaver og Frem tid og en samfundsmæssig
Holdning overfor a lle Samfundsklassers Krav om rimelige Chancer og stabile
Kaar. O g en F ø lge a f denne kraftigere og mere moralsk betonede H o ldn ing
vil det da b live, at Sam fundets M ed lemm er vil finde en T ilfredsstillelse ved at
anvende en større P ro cen td el af deres Indtægter til Børn og Bolig, medens
denne Procen t i adsk illige Aar har været i D a len trods de stigende Indtægter.
Boliger for
bø rnerige Fam ilie r og Forsorgsinstitutioner
for Børn, Løntillæg
til T jen estemænd m ed Børn, Skattefradrag for Børn, Skolebespisning etc. er
udmærkede Foranstaltn inger, m en dog kun et Led i den Kæde af Forholds
regler, der m aa væ re Baggrund for Befolkningspolitiken. D e 74 % af Børnene
i København findes i F am ilier m ed henholdsvis 1 eller 2 Børn, og det er n a \n -
lig mod disse F am ilier, at det befolkningspolitiske Søgelys maa rettes, ikke at
tale om de F am ilier, der ingen Børn har. Som en Undera fdeling af Befolk
ningspolitiken m aa m an derfor ogsaa rette Opmærksomheden mod disse F am i
liers
Boligforhold.
A ltsaa en Boligpolitik, der direkte sigter paa mmm elige Bo
liger for de Fam ilier, der føler T ilskyndelse til Fam ilieforøgelse.
267