EtDanskBoligselskabsHistorie

værten eller h elt eller delvis afleveres til det O ffen tlige i Form af en Skat eller

lignende. En U d jæ v n in g a f de

nuværende

stærke Forskelligheder i H u sleje

niveauerne v il dog i a lle T ilfæ ld e være nødvendig. O g m an maa tillige være for

beredt paa stigend e E jendom sskatter, allerede som Følge af højere Ansæ ttelse til

Ejendomsskyld og h era f følgende stigende Husleje i den »gam le Boligmasse«!

R en tefa ld og Skattefritagelse vil ligeledes kunne bidrage til den

Højnelse af

Bo ligstandarden ,

som alle tilstræber, og dette i saa m eget større Grad, som

»Varen B o lig en« da v ild e vedb live at være relativt billigere end Varer fra det

øvrige Prisn iveau her i Landet. O gsaa

Beskæftigelsesspørgsmaalet,

hvori Byg

geriet ind tager en overorden tlig vig tig Nøglestilling, vilde lettes betydeligt her

ved. H ver G ang det O ffen tlig e under Kriser skal skaffe Beskæftigelse, raaber

man paa nyt Bo ligbyggeri, m en det v'l naturligvis — og netop under Kriser

-—

lette E fte rspø rg slen

og form indske R isikoen ved Igangsættelser, naar H u s

lejen er

m o d e r a t.

D e t i nærværende Artikels Begyndelse opkastede betydn ings

fulde Spørgsm aal om F orho ldet m ellem Boligudlejn ing og det O ffen tliges og

de Privates V elstand sn iv eau vilde ikke forsvinde, m en væ sentlig

lettes

herved.

D et er m in O p fa ttelse, at Boligspørgsmaalet til syvende og sidst bliver et

Led i den

Be fo lkn ing spo litik ,

som Landene i Nordeuropa efter K rigen maa

tage op til m eg e t a lvorlig Drøftelse, hvorunder man ogsaa maa se den K ends

gerning i Ø jn en e, at det ikke er nok, at m an

p ræd ike r

om Børnetallets For

øgelse (Fød selsp rom illen er ca. 60 % lavere end i 1901) og om gode Boliger

til at lokke Forøgelsen frem med . Baggrunden for, at en Befolkningspolitik

kan fremvise R esu ltater, m aa til syvende og sidst være en mere etisk og stær

kere Ind stilling overfor N a tion en s Opgaver og Frem tid og en samfundsmæssig

Holdning overfor a lle Samfundsklassers Krav om rimelige Chancer og stabile

Kaar. O g en F ø lge a f denne kraftigere og mere moralsk betonede H o ldn ing

vil det da b live, at Sam fundets M ed lemm er vil finde en T ilfredsstillelse ved at

anvende en større P ro cen td el af deres Indtægter til Børn og Bolig, medens

denne Procen t i adsk illige Aar har været i D a len trods de stigende Indtægter.

Boliger for

bø rnerige Fam ilie r og Forsorgsinstitutioner

for Børn, Løntillæg

til T jen estemænd m ed Børn, Skattefradrag for Børn, Skolebespisning etc. er

udmærkede Foranstaltn inger, m en dog kun et Led i den Kæde af Forholds

regler, der m aa væ re Baggrund for Befolkningspolitiken. D e 74 % af Børnene

i København findes i F am ilier m ed henholdsvis 1 eller 2 Børn, og det er n a \n -

lig mod disse F am ilier, at det befolkningspolitiske Søgelys maa rettes, ikke at

tale om de F am ilier, der ingen Børn har. Som en Undera fdeling af Befolk

ningspolitiken m aa m an derfor ogsaa rette Opmærksomheden mod disse F am i

liers

Boligforhold.

A ltsaa en Boligpolitik, der direkte sigter paa mmm elige Bo

liger for de Fam ilier, der føler T ilskyndelse til Fam ilieforøgelse.

267