264 / 651
en Maade, der vel langtfra naar Gullaschperioden fra forrige Krig, men dog
er tilstrækkelig til at stimulere Efterspørgslen efter Boliger i farligt Omfang.
Denne Fare er endvidere forøget stærkt derigennem, at Prisen for den »Vare«,
som hedder Bolig, af ejendommelige Grunde er holdt saa dybt nede gennem
Landets haardeste Prisregulering, at den sælges langt under Prisniveau 1939,
idet Lejen ikke er forhøjet, men Udgifterne steget stærkt. D ette giver natur
ligvis under Pengerigeligheden en rivende Efterspørgsel efter en »Vare«, der
er særdeles billig i Forhold til de stigende Indtægter.
Af alt dette lærer man, at det er ikke nok, at man for Fremtiden ønsker sig
mange Boliger og store Boliger og de skønne Enfamiliehuse med Haver og
Stokroser op ad Muren, man skal ogsaa have
P e n g e
til at betale Boligerne
med. Ellers gaar det, som det for Tiden gaar en Del børnerige Familier, der
har faaet udleveret 4 Værelser, at de paa Grund af Penge- og Brændselsmangel
maa klumpe sig sammen i en af deres Stuer, og at de øvrige Stuer bliver fug
tige og halvødelagte. Man maa endvidere til enhver T id gøre sig klart, om
Bolignøden væsentligst huserer mellem de Familier, hvis Indtægter
i k k e
stræk
ker til at betale
en n o rm a l H u s le je .
Hvis dette sidste er T ilfæ ldet, maa man
skaffe dem billigere Lejligheder eller større Indtægter eller opgive at afhjælpe
deres Nød.
Evnen til at afhjælpe Boligmangel og navnlig til at fremskaffe en høj Bolig
standard er tillige et Spørgsmaal om
d e t O f f e n t l i g e s V e l s t a n d s n i v e a u ,
om den
økonomiske Evne til at anlægge Veje, Kloaker og Trafikmidler og til at skaffe
Valuta til udenlandske Byggematerialer, eventuelt kostbare Materialer til et
finere udstyret Boligbyggeri.
Ingen deltager mere end vi Byggefolk i Ønskerne om at kunne producere
store og teknisk fint udstyrede Boliger. Men vi har jo med periodiske Mellem
rum oplevet daarlige Udlejningstider og ved derfor, at baade Samfundet og
Borgerne skal have
R a a d
til at hæve Boligstandarden, saafremt der skal være
Bund i Byggeriet. Ikke mindst naar det Offentlige støtter dette, er hverken
Samfundet eller Boligbyggere tjent med uheldige Eksperimenter. Den Slags
prosaiske Overvejelser ulejliger i Reglen ikke Avisernes blaaøjede Boligskri
benter, men de maa tages nøje i Betragtning af dem, som skal tage det øko
nomiske Ansvar, og som tillige har observeret og selv lidt under, at et sam
fundsmæssigt saa betydningsfuldt Omraade som Bygge- og Boligmarkedet
gennem Tiderne har været et omtumlet og ikke altid helt velanset Marked
netop paa Grund af dets mange Kriser.
264