256 / 651
II. BYGGERIETS SOCIALE MAAL
1
. KOMMUNAL PASSIVITET ELLER AKTIV ITET
I BYGGE- OG BOLIGVÆSENET?
D
en Nødvendighedens Tvang, som i Tiden
fr a fo r r ig e K r i g og i n d til nu
fik
Kommunerne til i stigende Grad at beskæftige sig med Byplan- og
Byggeforhold, har ikke gammel Tradition indenfor vort kommunale
Styre. Inden forrige Verdenskrig raadede i det store og hele det liberalistiske
Princip paa disse Omraader. Vel drev en Del Kommuner og navnlig de største
en bevidst
J o r d p o l iti k ,
og det faldt naturligt i Forbindelse hermed at foretage
en Planlægning af Kommunens Arealer. Men om en haandfast Ledelse ogsaa
u d e n fo r
de kommunale Arealer af den byplanmæssige Udvikling, som nu er
paabudt i Byplanloven, var der ikke Tale, og den kunde i al Almindelighed
næppe heller praktiseres med den bestaaende Lovgivning. Større Kommuner
traf vel Foranstaltninger, som vi alle kender, til at sikre sig nærliggende Are
aler til Planlægning og Bebyggelse. For
K ø b e n h a v n s
Kommune erindrer vi
omkring Aarhundredskiftet Borgmester
B o r u p s
berømte Indkøb, som med Rette
er gaaet over i Historien som en for Kommunen nyttig Bedrift, medens det
ikke synes at være almindeligt erkendt, at de Jordkøb, som senere er foregaaet
i og omkring Københavns Kommune, er af langt større Format. For Aarhus’
Vedkommende erindrer vi fra Halvfemserne Købet af
M a r s e l is b o r g -
Jorderne
og den dermed fulgte Beherskelse af Terrænet mellem det gamle Aarhus og
Skovene mod Syd og fra 191 o en Række andre store Arealkøb. Ogsaa andre
Kommuner fulgte godt i disse Fodspor, saaledes Esbjerg, Horsens, Aalborg og
Ringsted.
Da
d e n fø rste V e r d e n s k r ig
udbrød, og Bolignøden satte ind, var Skæbnen
over Kommunerne.
N ø d v e n d i g h e d e n
gjorde, at de under og efter Krigen
maatte gaa ind i økonomiske Risici vedrørende et for flere Kommuners
V edkommende ret storstilet Boligbyggeri, der stillede Krav baade til en vis
Byplanlægning og Kendskab til Byggeriets Teknik og Æstetik samt dets sociale
Forudsætninger. Nogle faa Kommuner besad et teknisk og økonomisk Apparat,
som var anvendeligt dertil, mange maatte prøve sig frem efter bedste Evne.
256