257 / 651
Forstæder til K ø b e n h a v n .
Gjentofte Kommune
voksede i Tiden Ira
1911 — 1940
fra
24.691
til 76.457 indbyggere
»
Lyngby-Taarbæk Kommune
»
» »
1911
—
1940
» 9-3I7
»
28.782
Sollerød Kommune
»
» »
1911
—
1940
»
5-594 »
12.659
»
Gladsaxe Kommune
»
» »
1911
—
1940
»
3-714 »
24.107
»
Herlev Kommune
»
» »
1911
—
1940
»
986
»
2.981
»
Glostrup Kommune
»
» »
1911
—
1940
»
3.016
»
8.623
»
Hvidovre Kommune
»
» »
1911
—
1940
»
689
»
12.014
»
Rødovre Kommune
»
» »
1911
—
1940
»
1.072
»
12.443
»
Taarnby Kommune
»
» »
1911
—
1940
»
4.225
»
13.661
»
Forstæder til Odense.
Set. Hans Landdistrikt“')
voksede Tiden fra
1911
-
-1 9 3 0
fra 4-358 til
10.748
indbyggere
Dalum Sogn
»
» »
1911 - 1 9 3 0
»
2.180
»
5-905
»
Forstæder til Aarhus.
Viby Kommune
voksede Tiden fra
1911
—
1940
fra
2.104
til
7.989
Indbyggere
Vejlby-Risskov Kommune
»
» »
1911
-
-1 9 4 0
»
2.281
»
6-574
»
Aaby Kommune
»
» »
1911
-
-1 9 4 0
»
1.885
»
7-159
»
Forstad til Aalborg.
Nørre Tranders Kommune voksede Tiden fra
1911
-
-1 9 4 0
fra 5-531 til
11.816
Indbyggere
*) Indlemmet i Odense.
Adskillige Kommuner udvidede sig stærkt, visse Byer sprængte deres Rammer,
og
F o r s t a d s k o m m u n e r
voksede op med rivende Fart omkring de større Byer.
Paa
B y p l a n o m r a a d e t
ydede Dansk Byplanlaboratorium en vis Hjælp. Paa
Byggeriets
Omraade eksisterede der ikke egentlig vejledende Organer for
Kommunerne, der var henvist til kommunale og lokale Kræfter. Det var der
for en forstaaelig Udvikling, at Bolig- og Forretningsejendomme
byggede s,
eftersom T r a n g e n o p s to d
og
p a a I n i t i a t i v a f p r iv a te B y g h e r r e r og Bo lig sel
skaber, d e r m e l d t e sig. A l ts a a en o v e r v e je n d e passiv k o m m u n a l I n d s tillin g .
Nogen større kommunal Indflydelse paa Byggeforetagendernes Æstetik og
deres Virkning i Bybilledet endsige paa Fremkomsten af større samlede har
monisk afstemte Kvarterer kendtes i Almindelighed ikke. Det maa derimod,
forsaavidt angik
d e t s tø tte d e B y g g e r i,
som i disse Aar var det fremherskende,
erkendes, at der i Tidens Aand øvedes en ikke ringe Paavirkning, baade hvad
praktisk Brugbarhed og den socialt set mest formaalstjenlige Indretning angik,
saavel fra Indenrigsministeriets som fra Kommunernes Side og med betyd
ningsfuld Indsats fra en Række moderne Arkitekter. Den vakte Sans for det
»moderne« Byggeri umuliggjorde en Tilbagevenden til de gamle Byggeformei
fra før Verdenskrigen, hvor Bygningerne klinede sig op ad hinanden paa
trange Grundstykker uden tilstrækkelig Adgang til Luft og Lys eller Lege
2 5 7