339 / 651
vurderet i 1916, med 8 %
af Ejendomsskyldvurderingen
i 1916, idet denne A f
gift af Ejerne skulde kunne kræves
overført paa Lejerne.
Stat og Kommune
skulde derefter dele Bolignødsafgiftens Provenue og anvende dette til at ned
skrive den formentlig for høje Leje i det Nybyggeri, som man samtidigt igang
satte gennem Statsboligfondsloven. Fra
Direktoratet for Københavns K o m m u
nes faste E j e n d omm e
blev der samtidigt fremsendt et sindrigt Forslag, gaaende
ud paa, at de fremkomne Midler skulde tildeles Ejendomme med et for højt
Huslejeniveau i en Aarrække,
indtil Omprioritering med ny Hovedstol kunde
medføre et fo rm ind sk e t Driftsbudge t for Ejendommene.
Disse Drøftelser og det skitserede Forslag er vel værd at mærke sig i den
Situation, som kan komme til at foreligge efter den nuværende Krig, hvor et for
højet Pris- og Huslejeniveau kan komme til at staa over for det hidtil gældende
lavere. I 1925 strandede Udjævningsforslaget paa, at man samtidigt gennem
Huslejeloven af 1. April 1925 havde bibragt Lejerne den Forestilling, at Lejen
skulde
holdes nede,
medens de nævnte Forslag fra Boligudvalget naturligvis
maatte resultere i en
Forhøjelse
af Huslejen for Samfundets brede Kredse og
derfor voldte taktiske Vanskeligheder, kort sagtikke kunde gennemføres politisk.
Altsaa: man lod Fiolen sørge — ligesom da Udjævningsforslaget første Gang
var fremme, se Side 297 i »Træk af Boligsagens Historie« — og blev stikkende
i de yderst uheldige økonomiske Forhold, som Statsboligfondsloven maatte
fremkalde. Og Resultatet blev naturligvis det forudseelige, at
Grundejerne
i
Form af øget Leje selv indkasserede den »Bolignødsafgift« paa »den gamle
Boligmasse«, som kunde have saneret Byggeriet i Statsboligfondsperioden.
*
Følgen af Statsmagtens økonomisk farlige Holdning over for Byggeriet var,
at Selskabet maatte
begrænse Igangsættelser af Byggeforetagender.
Af det føl
gende ses, at vi i Aarene under den første Statsboligfondslov kun igangsatte
V
e d
C
l a s s e n s
H
a v e
og
G
r ø n n e g a a r d e n
,
der hver for sig frembød særlige
Muligheder.
Efterhaanden som Kronen i 1925 gik i Pari, og Prisniveauet faldt stærkt,
iværksatte vi i Tidsrummet 1925—
3 0
desuden
V
e n d s y s s e l h u s
, V
i b e v æ n g e t
,
K
a s t e l s h a v e n
og
S
y g e p l e j e r s k e r n e s
H
u s
samt medvirkede ved Igangsættel
sen af
E
m b e d s m æ n d e n e s
E
n k e b o l i g
,
alle med Statslaan som Grundlag og
under økonomiske Forhold, som lod sig forene med et sundt Byggeri.