![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0407.jpg)
Til Belysning a f denne sidste og saare betydningsfulde Fo rudsæ tn ing for et
Boligselskabs D rift og Styrke m aa vi gaa nogle A a r tilbage i T id en og frem
hæve, a t M ynd ighede rne fra første Fæ rd h a r lag t liden — m an kan formentlig
sige for liden — V æ g t p a a Boligselskabernes S truk tu r og V ed tæg ter. Det er
ikke uforstaaeligt, a t de t u n d e r Bolignødens T egn i forrige K rigsperiode m a a tte
blive Hovedsagen a t faa de aku te M ang ler afh ju lpet, og a t den Interesse, som
det Offentlige kunde føle for Boligselskabernes Konstruktion og Frem tid , i
nogen G rad kom i an d en Række. F ra Myndighedernes Side betrag tede m an
oprindelig hv e rt Byggeforetagende som en Sag for sig og tog ikke faste S tand
punkter af nogen A rt til Selskabernes V ed tæ g te r og V irkem aade. Følgen var, a t
Tilfældigheder
inden fo r M yndighedernes Praksis kunde gøre sig gæ ldende paa
en ejendommelig M aad e .
Dette tra a d te stæ rk t frem efter den uheldige Statsboligfondsperiode fra 1923
til 1926, hvor Byggeriet v a r fo regaaet paa et saa økonomisk usund t G rund lag ,
at disse Aars Byggerier end te i en Undersøgelse, hvis Resu ltater va r saa lidet
flatterende, a t m an beg ravede dem i Stilhed. En større Byggeforening, K øben
havns Andels-Boligforening, kom i Vanskeligheder af forskellig A rt og truedes
af indre Opløsning, hvo re fte r Københavns Kommune medvirkede til, a t den
blev opløst i en Række Boligforeninger, op re tte t af Beboerne i hver E jendom .
Dette va r et N ødp rinc ip , m an anvend te i en Situation, hvor et Selskab ikke
havde væ re t sin O pgave voksen. Enhve r kan nu se, a t dette P rincip ikke med
Rimelighed lod sig overføre i hv e rt F a ld paa Boligselskaber, der havde et videre
Formaal og en solid K onstruk tion . M en i 1926 oplevede vort Selskab alligevel,
at Københavns K omm une uden Fo rhand ling med os den 20. M a rts 1926 h en
stillede til Inden rigsm in isteriet, a t et Foretagende, som vi allerede v a r i fuld
Gang med, skulde løsnes fra Hovedselskabet, idet Tendensen, som m an sagde,
gik i Retn ing af a t »slaa de store Boligselskaber i Stykker«. Det siger sig selv, at
et saadan t Præ cedens vilde væ re Begyndelsen til en alm indelig
Opløsning
inden
for Hovedselskabet, og de r paa fu lg te nu mange og lange Fo rhand linger, inden
vi — og m an k an sige m ed Nød og næppe — undgik en k rank Skæbne, idet
heller ikke M in iste rie t p a a F o rh a an d røbede særlig Interesse for hele Spørgs-
maalet, medens det dog sluttelig lykkedes a t undgaa a t faa Hovedselskabets
Forbindelse m ed D atterselskaberne »slaaet i Stykker«. — I de følgende A ar
skulde vi opleve skiftevis a t udføre et sto rt An tal sociale Byggerier og a t se vort
Arbejde m ed nye Igangsæ ttelser unde rkend t og h indret.
I 1929 havde vi m ed S tø tte af Københavns Kommune fuldført 607 Lejlig
heder og i 1930 985 Lejligheder. I 1931 forberedte vi efter skriftlig A ftale med
Kommunen Igangsæ ttelse af 1267 Lejligheder og skrev herom fo iud til K om
munen den 27. Novem ber 1930:
4 1 1