Previous Page  410 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 410 / 651 Next Page
Page Background

»Et Storbyggeri fordrer som bekendt Organisation, Forberedelse, Lokaler, Perso­

nale, finansiel Tilrettelæggelse, og man maa i god T id forberede Byggesæsonen

ved at vælge imellem, om man skal beskæftige sig med Foretagender enten det

ene eller andet Sted og af den ene eller anden Art, støttet eller ikke støttet Byggeri.

Ingen tilrettelagt stor Organisation, der løber med betydelige Omkostninger, kan

uden Tab baseres paa Storbyggeri det ene Aar og lidet eller intet det næste Aar;

det maa være Opgaven at finde en jævn Fordeling.«

Der indtraadte imidlertid den ejendommelige Hændelse, at den daværende Kontorchef

i Ejendomsdirektoratet, som var bekendt med, at disse Byggesager var fuldt forberedt med

store Bekostninger — alene Grundkøbene repræsenterede ca.

700.000

Kr. — , anbefalede

at lade alle

5

Byggesager

springe

indenfor Bolignødsudvalget paa et Bagatelspørgsmaal,

angaaende hvilket han forøvrigt senere i Realiteten blev desavoueret inden for Kommu­

nen. Forholdene tilspidsedes i Løbet af Efteraaret

1931

derved, at England og senere

Skandinavien forlod Guldstandarden, at Obligationerne faldt dybt, at Nationalbanken

proklamerede Deflationspolitik, og at Pengemarkedet ikke tillod Københavns Kommune

at finansiere Boligbyggeriet. Man husker fra den T id »Borgerlaanet« å

7

%

% .

Imidlertid

lykkedes det os ved Assistance fra

Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn

at skaffe et

Laan paa

3

Mill. Kr. å

5

%

mod Kommunegaranti, dels til

3

af de nævnte

5

Foretagender

og dels til at redde

3

tidligere Foretagender, der var under Prioritering og havde lidt

Skade ved Kurstabene. V i kunde derfor og ved Hjælp af Kommunens Garanti, som nu blev

meddelt os, igangsætte

3

af de »væltede«

5

Foretagender med

653

Lejligheder og naaede

trods alt i et Aar, da Byggeriet gik i Staa, at udføre det største Antal Byggeforetagender i

København — men idet

2

af Foretagenderne var strandede, fik vi en Forsmag paa,

i

hvilken Traad et Boligselskabs Beskæftigelse kan hænge.

Ved privat Finansiering igang­

satte vi forøvrigt senere

2

andre Storbyggerier i dette Aar med

357

Lejligheder.

Til Forberedelse af Byggesæsonen

1933

henvendte vi os nu i Oktober

1932

til Borg­

mesteren for Magistratens

2

. Afdeling og tilbød at opføre ca.

1200

alm indelige og ca.

700

særlig billige Lejligheder, et Tilbud, der i Realiteten skriftligt akcepteredes. V i gik der­

efter igang med de dertil hørende omfattende og økonomisk stærkt forpligtende For­

beredelser og anspændte Selskabets Arbejdskraft til det yderste — med det Resultat, at

Kommunen kun ønskede at fremme et enkelt Foretagende

( V e s t e r v æ n g e t )

med goo

Lejligheder,

idet den

senere

bl. a. var gaaet i Forhandlinger om Oprettelse af et nyt

Boligselskab og med andre Selskaber om Opførelse af Boligforetagender, hvorhos Kom­

munen selv igangsatte et betydeligt Boligbyggeri. V i indlader os ikke paa nogen Kritik

af de Motiver, som Kommunen under dens samlede Overvejelse af Bygge- og Bolig­

situationen har haft til dens Dispositioner, men en saadan Episode viser,

hvor lidet

befæstet et Boligselskabs Stilling og aarlige Beskæftigelsesgrad til syvende og sidst er over­

for Myndighederne.

Det skulde imidlertid

gaa endnu værre,

idet ikke engang det af

Kommunen bevilgede enlige Boligforetagende gled igennem Indenrigsministeriet.

Den

11

. April

1933

udkom

Lov om Støtte til Byggeforeningers sociale Byggeri,

og

denne betegnede efter sit Indhold og Formaal en ny Epoke indenfor det sociale Bolig­

byggeri. Saa meget mere var der Grund til principiel Tilfredshed med denne Lovgiv­

ning indenfor vort Selskab, som den i Principet gennemførte de to Formaal, vi havde

kæmpet for gennem Tiderne, nemlig:

412