EtDanskBoligselskabsHistorie

410 / 651

»Et Storbyggeri fordrer som bekendt Organisation, Forberedelse, Lokaler, Perso­
nale, finansiel Tilrettelæggelse, og man maa i god T id forberede Byggesæsonen
ved at vælge imellem, om man skal beskæftige sig med Foretagender enten det
ene eller andet Sted og af den ene eller anden Art, støttet eller ikke støttet Byggeri.
Ingen tilrettelagt stor Organisation, der løber med betydelige Omkostninger, kan
uden Tab baseres paa Storbyggeri det ene Aar og lidet eller intet det næste Aar;
det maa være Opgaven at finde en jævn Fordeling.«
Der indtraadte imidlertid den ejendommelige Hændelse, at den daværende Kontorchef
i Ejendomsdirektoratet, som var bekendt med, at disse Byggesager var fuldt forberedt med
store Bekostninger — alene Grundkøbene repræsenterede ca. 700.000 Kr. — , anbefalede
at lade alle 5 Byggesager springe indenfor Bolignødsudvalget paa et Bagatelspørgsmaal,
angaaende hvilket han forøvrigt senere i Realiteten blev desavoueret inden for Kommu­
nen. Forholdene tilspidsedes i Løbet af Efteraaret 1931 derved, at England og senere
Skandinavien forlod Guldstandarden, at Obligationerne faldt dybt, at Nationalbanken
proklamerede Deflationspolitik, og at Pengemarkedet ikke tillod Københavns Kommune
at finansiere Boligbyggeriet. Man husker fra den T id »Borgerlaanet« å 7% % . Imidlertid
lykkedes det os ved Assistance fra Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn at skaffe et
Laan paa 3 Mill. Kr. å 5 % mod Kommunegaranti, dels til 3 af de nævnte 5 Foretagender
og dels til at redde 3 tidligere Foretagender, der var under Prioritering og havde lidt
Skade ved Kurstabene. V i kunde derfor og ved Hjælp af Kommunens Garanti, som nu blev
meddelt os, igangsætte 3 af de »væltede« 5 Foretagender med 653 Lejligheder og naaede
trods alt i et Aar, da Byggeriet gik i Staa, at udføre det største Antal Byggeforetagender i
København — men idet 2 af Foretagenderne var strandede, fik vi en Forsmag paa, i
hvilken Traad et Boligselskabs Beskæftigelse kan hænge. Ved privat Finansiering igang­
satte vi forøvrigt senere 2 andre Storbyggerier i dette Aar med 357 Lejligheder.
Til Forberedelse af Byggesæsonen 1933 henvendte vi os nu i Oktober 1932 til Borg­
mesteren for Magistratens 2 . Afdeling og tilbød at opføre ca. 1200 alm indelige og ca. 700
særlig billige Lejligheder, et Tilbud, der i Realiteten skriftligt akcepteredes. V i gik der­
efter igang med de dertil hørende omfattende og økonomisk stærkt forpligtende For­
beredelser og anspændte Selskabets Arbejdskraft til det yderste — med det Resultat, at
Kommunen kun ønskede at fremme et enkelt Foretagende ( V e s t e r v æ n g e t ) med goo
Lejligheder, idet den senere bl. a. var gaaet i Forhandlinger om Oprettelse af et nyt
Boligselskab og med andre Selskaber om Opførelse af Boligforetagender, hvorhos Kom­
munen selv igangsatte et betydeligt Boligbyggeri. V i indlader os ikke paa nogen Kritik
af de Motiver, som Kommunen under dens samlede Overvejelse af Bygge- og Bolig­
situationen har haft til dens Dispositioner, men en saadan Episode viser, hvor lidet
befæstet et Boligselskabs Stilling og aarlige Beskæftigelsesgrad til syvende og sidst er over­
for Myndighederne. Det skulde imidlertid gaa endnu værre, idet ikke engang det af
Kommunen bevilgede enlige Boligforetagende gled igennem Indenrigsministeriet.
Den 11. April 1933 udkom Lov om Støtte til Byggeforeningers sociale Byggeri, og
denne betegnede efter sit Indhold og Formaal en ny Epoke indenfor det sociale Bolig­
byggeri. Saa meget mere var der Grund til principiel Tilfredshed med denne Lovgiv­
ning indenfor vort Selskab, som den i Principet gennemførte de to Formaal, vi havde
kæmpet for gennem Tiderne, nemlig:
412