EtDanskBoligselskabsHistorie

413 / 651

uden T ilsyn! Derfor vejede det Argument tungt, at man ikke turde risikere, at et offentligt
Tilsyn og de Indflydelser, som dermed kunde følge, kunde virke hindrende paa det
Privatbyggeri, som Koncernen m aatte give sig af med, hvis den paany blev afskaaret fra
socialt Byggeri. For i Realiteten at vise vor gode Vilje overfor Ministeren antog vi for
hele Koncernen den fælles statsautoriserede Revisor, som Ministeren havde anbefalet, og
tilbød ham iøvrigt at foreslaa et Bestyrelsesmedlem, som vi da vilde foranledige valgt
i selve K. A. B., sam t enhver tænkelig Kontrol med det fremtidige Boligbyggeri indenfor
Samvirkende Boligselskaber — alt uden at Ministeren blev mere forhandlingsvenlig.
Hvad var Grunden til Ministerens Holdning? Vi skal ikke ved denne Lejlighed, da
disse Begivenheder er Historie, komme nærmere ind herpaa eller paa at miskende Moti­
ver, men nøjes med at referere Kendsgerningerne. Det betydningsfulde i Dag er, at man
af denne og andre her refererede Tildragelser lærer, at fuldt gennemarbejdede Millionfore­
tagender inden for offentligt støttet Byggeri kan hænge i en Traad, og at dette Grundlag,
der ikke kan betegnes som et akceptabelt Grundlag, trænger til nærmere Overvejelse.
Ogsaa overfor F r e d e r ik s b e r g B o l ig se l sk a b havde Ministeren nægtet at give Laan til
dette Selskabs sociale Boligbyggeri, skønt Selskabet kontrolleredes af de af Kommunen
valgte 2 Repræsentanter, en O rdning som den Dag i Dag anses for tilfredsstillende fra
Minsteriets Side i Selskaber i andre Byer. Saa meget mere pinlig var Ministeriets Hold­
ning overfor os, som dette Selskab havde et ganske særligt socialt Arbejde bag sig, nemlig
Udlejning til Frederiksberg Kommunes Husvilde og ikke mindst til børnerige Familier,
hvorunder vi undlod at tage Indskud for saaledes at støtte den mindrebemidlede Del
af Befolkningen paa Frederiksberg.
I de følgende A ar blev Forhandlingerne paa forskellig Maade genoptaget, idet Bolig­
selskabets Ledelse og Bestyrelse Gang paa Gang tilkendegav, at man var villig til at gen­
optage Forhandlingerne indenfor de Grænser, som Loven og en rigtig Fortolkning, der
støttede sig til de af os fremlagte Responsa, maatte tilsige. Den 3. December 1937 under­
tegnede samtlige Bestyrelsesmedlemmer en Henvendelse til Indenrigsministeren med ind­
trængende Anmodning om Forhandlinger, der kunde sætte Selskabet i Stand til at deltage
i Byggesæsonen 1938, for hvilken m an ventede en Forlængelse af Boligstøtteloven. Denne
Henvendelse bar ikke nogen Frugt, der kunde faa Betydning for Sæsonen, og først den
28. Juni 1938 modtog vi en Skrivelse fra Indenrigsministeriet, der opstillede uakceptable
Betingelser. En Række nye Forhandlinger i Løbet af 1938 førte ikke til noget endeligt
Resultat. En ny Skrivelse af 2. Janu ar 1939 indeholdt stadig uakceptable Krav, hvilket
blev meddelt Ministeren med Bestyrelsens Skrivelse af 8. Marts 1939.
I April 1939 indtraad te der imidlertid en Situation, som bevirkede, at der opstod
en gensidig Interesse i at faa K. A. B.’s Forhold til Ministeriet i Orden, og den 27. April
1939 tiltraadte Indenrigsministeren praktisk taget det Tilbud, som vi i IQ34 havde givet.
Det Forbehold, som Ministeren samtidig tog overfor den fælles Ledelse indenfor Kon­
cernen, »at disse Selskaber (og Koncernen) alene arbejder paa det nu bestaaende Grund-
lag, og Virksomheden i det hele bevarer sin nuværende Karakter«, var ikke nogen prin­
cipiel Ændring, som vi ikke fra første Færd havde været særdeles villige til som en Selv­
følge. Derimod var vi ikke enig med Ministeriet i dets Krav om, at Flertallet i de sociale
Selskabers Bestyrelse ikke maa være fælles med Koncernens andre Selskaber, men hai
foreløbigt affundet os hermed.
— Seks kostbare Arbejdsaar var saaledes gaaet, uden at vi havde kunnet deltage i det
4*5