411 / 651
1) sociale Boligselskabers rette Struktur og navnlig en skarp Skillelinie mellem disse
Selskaber og det private Forretningsbyggeri,
2) Baandlæggelse af de mægtige Kapitalbeløb, som kan fremkomme ved Ejendom
menes Omprioritering til sin Tid, til Anvendelse for fremtidig almennyttig Bolig
produktion.
Det ulmede imidlertid indenfor adskillige Lejre, og i vor Aarbog for 1933 skrev vi:
»Mange Ø jne fra vidt forskelligt Hold, der som Modstandere eller Tilhængere
af socialt Byggeri er interesseret i dettes reelle Indhold, saaledes som det — af
klædt Formerne — frem træder, vil hvile paa Ministeriets og Kommunernes Praksis
med Hensyn til Haandhævelse af Bestemmelserne om anerkendte Boligselskaber.«
Vi skulde faa Lov til at sande disse Ord. Loven af 1933 blev efterfulgt af et Cirku
lære af 24. April 1933, der nævnede de Betingelser, som Ministeriet agtede at opstille
for Laangivning til socialt Byggeri og forøvrigt ogsaa til privat Byggeri. Det var derfor
naturligt, at vi forberedte en Række Byggeforetagender til Igangsættelse og da navnlig de
Foretagender med ca. 1700 Lejligheder, som vi tildels havde forberedt og sikret Grunde til,
og hvortil vi for nogles Vedkommende havde kørt Byggematerialer paa Pladserne. Efter at
kun den fornævnte enlige Svale
V
e s t e r v æ n g e t
med 300 Lejligheder var gledet igen
nem Bolignødsudvalget og ankom til Ministeriet, førtes der en Række Forhandlinger
med dette sidste, og disse Forhandlinger sluttede med, at man
krævede Kontrol med
Hovedselskabet
som Betingelse for at give Laan til Datterselskaber, medens vi oprinde
ligt havde haft Anledning til at vente, at Kontrollen begrænsedes til Datterselskaberne.
Det har i denne Forbindelse Interesse, at Københavns Kommune havde anerkendt
K. A. B. som socialt Boligselskab og forsaavidt havde vist sin gode Vilje, som
V
e s t e r
vænget
var bevilget fra Kommunens Side uden Betingelser, hvorhos Kommunen senere
paa forskellig Vis støttede nogle af de strandede Byggesager, saaledes at de kunde gen
nemføres som private Foretagender.
Paa Spørgsmaalet om Ministeriets Kontrol rejste der sig nu en Strid, som antog
ejendommelige Former, ikke mindst fordi Ministeren, der meddelte vidtgaaende Dispen
sationer til andre Boligselskaber, stillede sig stejlt afvisende overfor Nødvendigheden af
at tage noget Hensyn til vort Selskabs særlige Struktur. En Henstilling om at ekspedere
de enkelte løbende Sager, angaaende hvilke vi havde indviklet os i vidtrækkende økono
miske Forpligtelser, og derefter forhandle om Fremtiden — en saadan Praksis fulgte man
paa forskellig Vis overfor andre Selskaber — , blev mødt med fuldstændig Afvisning.
Og Resultatet blev, at ikke alene den fornævnte
V
e s t e r v æ n g e t
,
men en Række andre
forberedte Sager forsvandt i Dybet! Det vil føre for vidt og er heller ikke Hensigten ved
denne Lejlighed at beskrive gamle Forhandlinger og Kampe udover at godtgøre, at
Selskabets Holdning ved denne Lejlighed var og ved den endelige Afgørelse viste sig
at have været
fuldstændig korrekt.
Vi har ikke desto mindre gennem Aarene fra for
skellig Side, rimeligvis som Følge af ufyldestgørende Fremstillinger, mødt Bebrejdelser
for vor daværende Holdning, og det har derfor saglig Betydning at klarlægge Affærens
Forløb.
Ministeren havde efter Affattelsen af Lov 11. April 1933 ingen i Loven hjemlet Ret
til at føre egentlig
Kontrol
med de Byggeforetagender, han gav Laan til. Da imidleitid
4 X3