Previous Page  412 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 412 / 651 Next Page
Page Background

vore Byggeforetagender hver for sig var selvstændige økonomiske Enheder, formede som

Datterselskaber, kunde vi meget vel indgaa paa, at Ministeren trods den manglende Lov­

hjemmel fik en Kontrolret med Hensyn til de Foretagender, hvortil L aan ydedes efter

Loven af 1933, og fandt ogsaa en saadan Kontrol særdeles

formaalstjenlig

i Almindelighed.

Men vi kunde derimod ikke indgaa paa, at Kontrollen strakte sig 13 A ar tilbage i Tiden

og medtog Hovedselskabet som de derunder hørende Selskaber, derunder A/S Dominia,

og alt dette som Betingelse for at opnaa Laan til

enkelte Foretagender

og p a a Grundlag af

en Lov, hvis Virksomhed var

begrænset

til 2 Aar og som da heller ikke blev umiddelbart

forlænget. Og alt dette saa meget mere som vore hidtidige Datterselskaber var oprettede

under bestemte økonomiske og parlamentariske Forudsætninger, saaledes at vi ikke ansaa

os for juridisk eller organisatorisk berettiget til med tilbagevirkende K raft at undergive

disse Datterselskaber et Sæt nye Retsregler, et Standpunkt, som blev godkendt paa Gene­

ralforsamlinger i Hovedselskabet med Tilslutning fra Repræsentanterne for Datterselska­

berne. Da Ministeriet imidlertid holdt paa ikke alene at ville have Kontrol med de Datter­

selskaber, som det finansierede, men tillige med det Hovedselskab, der omsluttede dem,

gled Forhandlingerne over til, at vi

blankt akcepterede

et Forslag fra Ministeriets Side om,

at der indenfor Koncernen K .A .B . blev dannet et socialt Selskab — det senere

Samvir­

kende Boligselskaber

— , som overtog det sociale Boligbyggeri i København, og til hvilket

Ministeriets Kontrol efter Loven af 1933 blev begrænset. Striden den Gang og senere

drejede sig derefter om, hvorvidt Ministeriet

i Tilgift

kunde udøve en vis saakaldet »re­

visionsmæssig Kontrol og Indseende« ogsaa med Hovedselskabet K. A. B., og som det

til

Evidens

senere viste sig under Forhandlingerne,

vilde og maatte

denne Kontrol med

økonomisk Virkning strække sig ogsaa til alle tilsluttede Selskaber og sluttelig betyde

Censur over, hvem der som Bestyrelse og Direktion skulde lede Selskaberne.

Til Støtte under vore Forhandlinger erhvervede Selskabet 2 Responsa fra Professor,

Dr. juris

Poul Andersen

af 9. Marts 1934 og 24. November 1936 og fra Højesterets­

sagfører

C. C. Heilesen

af 2. April 1936. I disse Responsa betegnedes Ministerens Krav

som

ikke lovmedholdelige

efter den foreliggende Lovgivning.

Man kunde nu spørge, og man spurgte ogsaa den Gang, hvorfor vi

ikke

vilde under­

kaste os denne Kontrol med hele Koncernen. Men herved m aa erindres det foran ud­

viklede om, at den offentlige Støtte undertiden kan foregaa

springvis,

og at Virksomheden

ikke som andre koncessionerede eller kontrollerede Selskaber har et

sikkert og løbende

Virksomhedsomraade.

Forholdet er tværtimod det, at Muligheden for hvert nyt Foreta­

gende beror paa

Bevillinger

og paa Love, der hjemler disse, saa Selskabets Udvikling og Be­

skæftigelse kan klippes over med Minuts Varsel. I Perioder, hvor der

ikke

kunde opnaas

Støtte til socialt Byggeri, havde Koncernen ydet særdeles nyttige Bidrag til Samfunds­

husholdningen ved at igangsætte Privatbyggerier samt ved at yde Konsultation samt ad­

ministrere og økonomisk støtte private Bygherrer, som opførte Bolig- og Industriejen­

domme etc.; men det siger sig selv, at hele denne Virksomhed

ikke kunde forenes med

et ministerielt

Tilsyn, hvis Grænser ikke paa Forhaand kunde afstikkes, men om hvis Ud­

øvelse

efter de fornævnte Responsa

i Strid med Lovgivningen

— Erfaringerne

just i de samme Dage var ret nedslaaende. Det m aatte forekomme os givet, at Privat-

bYggere vilde undslaa sig ved at henvende sig til et Selskab, hvor deres Forhold blev

Genstand for offentligt Eftersyn, saa meget mere som de ved at henvende sig privat til Le­

derne af de Selskaber, som Ministeren anerkendte, kunde opnaa den fornødne Assistance

414