EtDanskBoligselskabsHistorie

412 / 651

vore Byggeforetagender hver for sig var selvstændige økonomiske Enheder, formede som
Datterselskaber, kunde vi meget vel indgaa paa, at Ministeren trods den manglende Lov­
hjemmel fik en Kontrolret med Hensyn til de Foretagender, hvortil L aan ydedes efter
Loven af 1933, og fandt ogsaa en saadan Kontrol særdeles formaalstjenlig i Almindelighed.
Men vi kunde derimod ikke indgaa paa, at Kontrollen strakte sig 13 A ar tilbage i Tiden
og medtog Hovedselskabet som de derunder hørende Selskaber, derunder A/S Dominia,
og alt dette som Betingelse for at opnaa Laan til enkelte Foretagender og p a a Grundlag af
en Lov, hvis Virksomhed var begrænset til 2 Aar og som da heller ikke blev umiddelbart
forlænget. Og alt dette saa meget mere som vore hidtidige Datterselskaber var oprettede
under bestemte økonomiske og parlamentariske Forudsætninger, saaledes at vi ikke ansaa
os for juridisk eller organisatorisk berettiget til med tilbagevirkende K raft at undergive
disse Datterselskaber et Sæt nye Retsregler, et Standpunkt, som blev godkendt paa Gene­
ralforsamlinger i Hovedselskabet med Tilslutning fra Repræsentanterne for Datterselska­
berne. Da Ministeriet imidlertid holdt paa ikke alene at ville have Kontrol med de Datter­
selskaber, som det finansierede, men tillige med det Hovedselskab, der omsluttede dem,
gled Forhandlingerne over til, at vi blankt akcepterede et Forslag fra Ministeriets Side om,
at der indenfor Koncernen K .A .B . blev dannet et socialt Selskab — det senere Samvir­
kende Boligselskaber — , som overtog det sociale Boligbyggeri i København, og til hvilket
Ministeriets Kontrol efter Loven af 1933 blev begrænset. Striden den Gang og senere
drejede sig derefter om, hvorvidt Ministeriet i Tilgift kunde udøve en vis saakaldet »re­
visionsmæssig Kontrol og Indseende« ogsaa med Hovedselskabet K. A. B., og som det
til Evidens senere viste sig under Forhandlingerne, vilde og maatte denne Kontrol med
økonomisk Virkning strække sig ogsaa til alle tilsluttede Selskaber og sluttelig betyde
Censur over, hvem der som Bestyrelse og Direktion skulde lede Selskaberne.
Til Støtte under vore Forhandlinger erhvervede Selskabet 2 Responsa fra Professor,
Dr. juris Poul Andersen af 9. Marts 1934 og 24. November 1936 og fra Højesterets­
sagfører C. C. Heilesen af 2. April 1936. I disse Responsa betegnedes Ministerens Krav
som ikke lovmedholdelige efter den foreliggende Lovgivning.
Man kunde nu spørge, og man spurgte ogsaa den Gang, hvorfor vi ikke vilde under­
kaste os denne Kontrol med hele Koncernen. Men herved m aa erindres det foran ud­
viklede om, at den offentlige Støtte undertiden kan foregaa springvis, og at Virksomheden
ikke som andre koncessionerede eller kontrollerede Selskaber har et sikkert og løbende
Virksomhedsomraade. Forholdet er tværtimod det, at Muligheden for hvert nyt Foreta­
gende beror paa Bevillinger og paa Love, der hjemler disse, saa Selskabets Udvikling og Be­
skæftigelse kan klippes over med Minuts Varsel. I Perioder, hvor der ikke kunde opnaas
Støtte til socialt Byggeri, havde Koncernen ydet særdeles nyttige Bidrag til Samfunds­
husholdningen ved at igangsætte Privatbyggerier samt ved at yde Konsultation samt ad­
ministrere og økonomisk støtte private Bygherrer, som opførte Bolig- og Industriejen­
domme etc.; men det siger sig selv, at hele denne Virksomhed ikke kunde forenes med
et ministerielt Tilsyn, hvis Grænser ikke paa Forhaand kunde afstikkes, men om hvis Ud­
øvelse efter de fornævnte Responsa i Strid med Lovgivningen — Erfaringerne
just i de samme Dage var ret nedslaaende. Det m aatte forekomme os givet, at Privat-
bYggere vilde undslaa sig ved at henvende sig til et Selskab, hvor deres Forhold blev
Genstand for offentligt Eftersyn, saa meget mere som de ved at henvende sig privat til Le­
derne af de Selskaber, som Ministeren anerkendte, kunde opnaa den fornødne Assistance
414