199 / 268
192
kunnet erfare noget, thi han talte aldrig derom;
men han er efter al Rimelighed opvokset i smaa
og trange Kaar, thi da jeg traf ham, var han
mere end fattig. Mit Bekendtskab til ham skyl
des Etatsraad Collin, som bad mig om at tage
Timer hos ham, og for dette Raad er jeg Col
lin saare taknemmelig; thi jeg traf i Bystrøm,
ikke alene en fuldstøbt Romer, men en meget
interessant Person, uden hvis Hjælp jeg aldrig
vilde være trængt saa dybt ind i Romerlivet,
som jeg senere gjorde. Skønt han var Sprog
lærer, hørte han ikke til disse velsignede Smaa-
lærde, der plager Folk med Regler, Grammatik
og uendelige Undtagelser, og jeg tror derfor ikke
ret paa Historien om, at han vilde lære Madvig
den latinske Grammatiks Begyndelsesgrunde.
Han havde tværtimod en ganske anden Metode.
Langsomt og roligt udtalte han sine Sætninger
i det skønneste Sprog, lod En gentage dem, og
naar man saaledes efter nogen Tids Forløb kunde
begynde en Samtale, hørte Stueinformationen op.
Naar han da mødte om Eftermiddagen i sin
folderige sorte Kappe og med høj sort Hat, fore
slog han et Par Timers Spadseretur, og nu gik
Vandringen ud i det mindeværdige Rom, hvor
han var barnefødt og hvor han kendte hver
Sten, hver Søjle, hver gammel Tempelrest, som