217 / 268
210
Nordmanden Fladager, en stille, tavs Mand, en god
Ven af Budal og Holbech, men lige saa langsom i
sine Frembringelser, som disse to. Egentlig havde
han lejet Studiet af Bissen; men da denne
kendte hans meget knappe Kaar, forlangte han
aldrig nogen Leje, og fik den heller ikke. Saa
rejste Fladager fra Rom uden at b e ta le ; men
da han Aaret efter havde faaet et Stipendium
til en ny Romerrejse, skrev han til Bissen og
spurgte, om han ikke nok kunde faa Studiet paa
de samme billige Vilkaar som sidst, — og det
fik han.
Af Malere var Antallet den Vinter ikke syn
derlig stort; men blandt de fire, der fandtes, var
der dog to, som har gjort deres Navne berømt i
Kunstens Verden. Danskeren Bloch og Svenskeren
Winge var det, som gik af med Sejerskransen;
den første med sin „Samson i T rædemøllen“,
den anden med sit bekendte Billede „Loke og
S igyn“, til hvilken sidste Historikeren Munch’s
Datter stod Model.
Blandt de danske Malere fandt der den Vinter
en ihærdig Kamp Sted om det Eibeschiitz’ske
Legat, hvortil F. C. Lund, Olrik og Carl Bloch
samtidig konkurrerede. Underligt maa det have
væ ret for disse tre Kunstnere at se paa hverandres
Billeder; thi selv den, der ikke havde mindste