223 / 268
216
for sin „Kain paa F lug ten“. Olrik tegnede godt
og malede heller ikke saa ilde; men der var i
hans Penselføring noget slikket og glat, som i
høj Grad skadede hans Talent. Desvæ rre kunde
han ikke selv se dette, og naar man gjorde ham
opmærksom herpaa, svarede han blot, som til
næsten alt andet, hvad man in d v e n d te :
„Det synes jeg dog ikke.“
Men netop i denne Replik laa G runden til,
at Olrik aldrig blev nogen stor Maler. Hans
„Kain“ kom paa Udstillingen og blev særlig
ilde medtaget af Julius Lange, som ganske mod
Sædvane skrev en Kritik, der ikke var fri for
at være noget drengeagtig.
Olrik blev rasende, og hævnede sig paa en
ganske original Maade ved stadig at bæ re denne
Kritik hos sig, og hver Gang Julius Langes
Navn blev nævnet, sagde han: „Ja nu skal De
høre, hvorledes han k ritiserer,“ og saa læste
han hele Remsen op, til han kunde den udenad.
At der til saa mange Kunstnere maatte svare
et lignende Antal Kunsthistorikere og Arkæo
loger, er jo en given Ting. „Og af den Slags
Folk“, som gamle Holbech haanligt udtrykte sig,
var der den Vinter hele fire, nemlig Valdemar
Schmidt, Nyblom, Batzmann og Dietrichson, der