227 / 268
220
udbrød smertelig: „Jag begripar icke, att jag skal
resa, nej, jag begripar det inte alls!“
Og dermed sprang han over en af Barriérerne,
steg op paa Fodstykket af en antik Venus-Statue,
og udbrød, idet han kyssede den: „Jag alskar
Roma och Dig.“
Da han atter kom hen til mig, havde han
Taarer i Øjnene, — ja saaledes studerede man
dengang, saaledes elskede man dengang Roma.
Nu er det anderledes; thi kun faa af de Kunst
nere, der nu færdes dernede, bryder sig om For
tidens Traditioner, og da en bekendt svensk
Maler havde væ ret oppe i Rafael’s Stanzer, ud
brød han, da man spurgte ham om hvad han
syntes om Rafael:
„Jag nekar inte till att den karl’n hade talent,
men målare borde han ju aldrig h a ’ blifvit.“
De to sidste af vore Arkæologer var begge
Nordmænd og beklædte efter hinanden Sekretæ r
posten hos Bravo. Batzmann, som senere blev
Journalist i Norge, var en livlig Natur, men
bevægede sig meget i Paradoxer, og da han en
Dag vilde forsvare den Sætning, „at Kvinden
ikke var andet for Manden end en „mezzo
caldo“, hvorved han kunde varme sig“, blev han
taget ordentlig i Skole af Fru Collin, der paa