233 / 268
226
borte; thi som Redaktør af „Nord og S y d “ havde
han temmelig skarpt kritiseret forskellige Kunst
nere, og det lod til, at disse ikke havde glemt
det. Virkelig holdt Goldschmidt sig i den første
Tid meget tilbage fra Kunstnerkredsen, som han
iøvrigt har bedømt temmelig haardt i sin Ro
man „Arvingen“, hvor han synes at glemme, at
Kunstnere maa arbejde ogsaa i Rom for at kunne
leve, og jeg blev derfor ikke lidt overrasket, da
jeg en Aften traf ham under Forhold, hvor jeg
mindst havde ventet at se ham.
Je g har tidligere omtalt, at Holbech havde
samlet en lille Kreds af de mindre Begavelser,
som han havde givet det mærkelige Navn af
„Dydsforeningen“. Dietrichson mener, at For
eningen kaldtes saaledes, fordi den havde den
Dyd at finde den bedste Vin. Men dette for
holder sig ikke rigtigt, Navnet staar i Modsæt
ning til den skandinaviske Forening, som Hol
bech betragtede som udydig, fordi man dér
spillede Kort, læste Aviser og vrøvlede Tiden
bort. Særlig var han fornærmet over, at For
eningen optog Damer og „andre Fjanter, som
ikke forstaar sig det mindste paaKun st“ ; men
Hemmeligheden var nok egentlig
den, atHol
bech hellere vilde være den første blandt de
Smaa end den sidste blandt de Store.