![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0231.jpg)
224
faa lykkelige, som nød „en dolce far n ie n te“,
snart drivende om paa Forum eller i „Traste-
v e r e “ for at studere Folkelivet, snart fortabende
sig i Vatikanet og Kapitoliums Kunstskatte, for
derfra at hente Stof til de Værker, der skulde
bringe deres Navn til Efterverdenen. Der var
saadanne tre, nemlig Mei'r Goldschmidt, H i
storikeren Munch og Kristian Arentzen, der fulgt
af sin Hustru rejste paa det „Anckerske Legat“.
For de to sidstes Vedkommende er Romerop
holdet gaaet forbi uden at sæ tte nogen litterær
Frugt; men Goldschmidt, som for anden Gang
besøgte den hellige Stad, har fuldt opvejet de
andres Tavshed ved sin Roman „Arvingen“ og
de ypperlige Skitser, som under Titel af „Hvor
ledes man fortæller i Rom“ findes i hans poe
tiske Skrifter. Og Grunden hertil var den, at
han ikke alene havde en dyb og inderlig Kæ r
lighed til Antiken, men at en af dens Guder,
den flygtige Eros, havde givet ham den Fjeder
af sin Vinge, hvormed han skildrer sit Ophold
i Rom.
Da jeg en tidlig Vintermorgen slentrede forbi
„Café greco“, sa a’ jeg to nye Danske sidde ved
et af de smaa Marmorborde, i Færd med at
indtage deres Frokost. Den ene var en lille,
temmelig før Mand i en tyk, dansk Vinterfrakke,