238 / 268
231
med tømte Lommer, og da Fyrene vedblev at
gaa efter mig, satte jeg mig paa en Afvisersten,
svøbte mig tæt ind i min Kappe og lod Hovedet
synke ned paa mit Bryst. Lidt efter greb den
ene mig haardt i Skulderen; men da løftede jeg
Hovedet i Vejret, saa’ paa ham med et bønligt
Blik og sagde: „Giv mig en penny, jeg har ikke
smagt Mad i tre Dage.“
„Det var S atan s!“ sagde Holbech, „og hvad
gjorde saa F y re n e ? “
„De bandede og gik deres Vej,“ sagde Gold-
schmidt, „og det samme gjorde jeg.“
Holbech sendte ham et hvast Blik og spurgte:
„Havde De da været hjemme for at skifte
D ra g t?“
„Nej, jeg kom jo lige fra Selskabet,“ svarede
Goldschmidt naivt.
„Naa saadan,“ sagde Holbech med en beteg
nende Fløjten. „Ja saa er det vist bedst, at vi
gaar hjem i de Klæder, vi har, Farvel!“ og
dermed langede han sin Kappe ned fra Knagen,
satte sin spidspullede Hat paa Snur og gik med
et Blik til Goldschmidt, som tydelig sagde ham
Tak for sidst. Fra den Aften kom Goldschmidt
ikke mere i „Chiavica del bufalo“. Men blev
han saaledes hjemløs i Dydsforeningen, fandt han
sig snart til Rette i en anden, hvor der kun var