239 / 268
232
to Medlemmer, medens hele den øvrige Verden
laa uden for dem som død.
Goldschmidt havde i sine Ungdomsaar elsket
en ung, skøn Kvinde; men Forholdene havde
ikke væ ret ham gunstige, hun havde giftet sig
med en anden, og nu traf Goldschmidt den længe
Savnede under Italiens klare Himmel, hvor Solen
paa ny vækker ikke blot Blomster, men ogsaa
Kærlighed til Live. Fra det Øjeblik, da han før
ste Gang mødte hende i Morgenglansen paa
„Monte pincio“, var han som forvandlet. Livlig,
aandfuld og meddelsom havde han altid været;
men nu kom der en Elskovens Morgenrøde over
ham, som gjorde ham varm og følende selv mod
dem, han ellers ikke brød sig om. I „Arvingen“
har han paa en glimrende, men efter Tidens
Skik højromantisk Maade skildret denne Kvinde
skikkelse, som ved sin Skønhed ogsaa bedaarede
os Andre, men fortryllede ham, og det i en saa-
dan Grad, at han ofte ikke var Herre over sig
selv.
Da vi i Begyndelsen af Foraaret 1863 erfarede
P rinsesse Alexandras forestaaende Formæling med
Prinsen af Wales, blev vi enige om at samles
til en Bryllupsfest, som skulde holdes i Tratto-
riet „Mezza miglia“, der ligger et Stykke uden
for „Porta P ia “. Der blev gjort store Anstalter