SundhedtilstandenKøbenhavn

tog, være at foretrække som helt anderledes passende ind i vore Forhold, naar

det gælder Grundvandet. Den sachsiske Lov siger, at Grundvandet kun betingel

sesvis, naar det forringer Vandet i offentligt Vandløb eller skader det overfor

fælles og privat Brug, eller skader Vandledning eller Brønd, falder ind under

Loven. Det er der Mening i ogsaa for vort Vedkommende. Hvad der tiltrænges

ei ikke en Lov, der som Preussens i §

202

pure forbyder Afløbsboringer. Et

saadant Forbud vil sikkert ikke virke anderledes end det gamle: Du maa ikke

stjæle eller ikke ihjelslaa, hidtil har virket.

I Anledning af de hyppige Erstatningskrav, som særlig i E ftersomm er- og E fteraars-

tiden frem komm er i Anledning af Vandmangel i de alm indelige Overfladebrønde, som findes i

Boringsanlægs Opland, sam t i Anledning af M isforstaaelse af de geologisk-hydrologiske Forhold

i og under Morænen fra den ene Skønsm ands Side, skal følgende korte Redegørelse angaaende

Forholdet mellem det

d y b e m o b i l e

Grundvand

u n d e r

Morænen og det i

s e lv e M o r æ n e n k a p i l l æ r t

b u n d n e o v e r f l a d is k e

Grundvand her til Belysning af slige Krav og deres Berettigelse tjene.

Det vandførende Lag, som alle Københavns Boringer naa ned i — og saa at sige alle

de forannævnte omkring i Landet med — dannes næsten overalt af Kalkens i en Dybde af

5 - 1 0 m brudle Overflade; enkelte Steder dog ogsaa af Lag af Sten og groft Grus ovenpaa

Kalken, og bestandigt ere disse vandførende Lag beliggende

u n d e r

selve L erm oiæ n en . I disse

Lag er Modstanden mod Vandets Bevægelse meget

r i n g e

, og derfor bevæger Vandet sig med

større eller m indre Hastighed alt efter Kalkoverfladens Hæ ldning ud mod de store D ybder i

Havet. Naar en Dybboring sænkes ned i et saadant Lag med m obilt dybt Grundvand saa sti

ger Vandet m er eller m indre højt op i Borerøret, og oftest givende Vand ved Overløb mere

eller m indre højt op over Jordoverfladen, alt efter den Bevægelsesfrihed, der er i det vand

førende Lag, og den Hæ ldning, Laget har, det T ryk, hvorunder herved Vandet k omm er til at

staa Se f. Ex. den foran pg. 85 nævnte Sørupboring. Det er det m obile dybe Grundvand i vort

Land, det hvori de mange Dybboringer naa ned. Hvorfra alt dette m obile Grundvand stam 

mer skal vi ikke komm e næ rmere ind paa, en Del af det (maaske det hele) stamm er sikkert

fra den nedsynkende Nedbør.

T il Forskel fra dette finde vi 1

s e lo e M o r æ n e n s n e d e r s t e P a r l i e r

det overfladiske i for

skellig Højde staaende Grundvand, som , hidrørende fra den nedsynkende Nedbør, der er paa

ejen ned i det dybe Grundvand, en Nedsynkning, som foregaar overordentligt langsom t be

grundet paa, at

V a n d e t h e r e r

k a p i l l æ r t b u n d e t

i de yderst fine Spalterum mellem de meget

sm aa Korn i L erm orænen. Det er i dette overfladiske Grundvandslag, at de anvendelige Grund

vandsbrønde paa 5— 15 m Dybde er gravede, og Brøndene sam le her deres Vand ganske lang

som t, idet de markere for den allernæ rmeste Omegn af Morænen ved deres gravede Hulrum

det Parti af selve Morænen, som yder den ringeste Modstand mod Nedbørens ellers meget

langsomm e nedadgaaende Bevægelse. En saadan Brønds Vand er ved et tykkere eller tyndere

ag Moræne skilt fra det dybe mobile Grundvand, som er ganske upaavirket af Pumpningen

paa Brøndens Vandsam ling, ligesom Pumpningen paa Vandet i det dybe m obile Grundvands

lag aldeles ikke paavirker Vandet i en Brønd i det overfladiske Grundvandslag, netop fordi

Modstanden mod det dybe Grundvands Bevægelse

e r u e n d e li g l i l l e i S a m m e n l i g n i n g m e d d e n

M o d s t a n d , s o m K a p i l a r i t e t e n y d e r

mod det overfladiske Grundvands Bevægelse i Morænen. Der

for kan der i Aar og Dag suges uafbrudt paa en Dybvandsboring ned i Kalkoverfladen selv

med m aksim al Sænkning af Vandrejsningen, medens derimod, som bekendt, en overfladisk

Grundvandsbrønd i Morænen ret hurtigt kan pumpes læ n s; og først igen efter T im ers eller

Døgns Ro kan den atter have samlert Vand. Dette hele Forhold kan særligt let og overbevi

sende studeres paa de nu saa hyppige og i sanitær Henseende saa betryggende smaa haby-

siniske Rørbrønde, som ere Overfladegrundvandsbrønde eller Boringer, hvor der omkring de

nedramm ede Borerørs nederste Ende i

M o r æ n e n

er udskyllet et lille underjordisk Hulrum i

selve Morænens Grundvandslag.

Naar der derfor lyder Klage specielt i E ftersomm ertiden fra Ejerne af slige

O v e r f l a d e -

grundvandsbrønde i et Dybvandsboringsanlæ gs Opland over, al Boringerne suge Vandet fra

Brøndene saa skyldes

i A l m i n d e l i g h e d

denne Vandmangel i Brøndene

ik k e

Pumpningen paa

det dybe Grundvand gennem Boringern e; men Aarsagen ligger deri, at det m oderne Landbrug

gennem Overfladedræninger i Grundens øverste Dyrkningslag leder en stor, eller vel den

største, Del af 1

in t e r e n s o g F o r s o m m e r e n s

N edbør til Overfladevandene, saaledes at den overfladi

ske Grundvandsstand ved ikke at faa sin Tilgang sænkes til Skade for de m indre dybe Grund

vandsbrønde. Agerbrugets Dræning fylder Lade og Mæ lkespand, men tømm er de alm indelige