577 / 596
89
Overfladebrønde.
K u n n a a r e n s a a d a n B r o n d
n a a r h e lt
n e d i d e t
d y b e ,
p a a K a l k e n
h v i l e n d e
G r u n d v a n d s l a g
, kan der være Tale om en Sækning af Vandrejsningen i den ved stærk Sugning
paa en nærliggende Dybboring. Men Brønden er jo da ogsaa ligestillet med Boringen,
t a g e r
V a n d e l f r a d e t s a m m e m o b i l e d y b e G r u n d v a n d s l a g
; kun saa kan Brønden skades af Boringen
eller lige saavel om vendt, alt efter Beliggenhed i Forhold til det dybe Grundvands Bevægelses
retning” m od Dybderne i Havet, eller i Forhold til Sugningens Styrke. Skønsm andens »D ræn
boringer« i de cit. Forhandlinger finde herved forhaabentligt deres Plads og Betydning. I dette
T ilfæ ld e maa atter den geologisk hyd rologiske Sagkundskab have Ordet til A fgørelse af Sagen.
Under andre F orh old er Klagen uberettiget. Det dybe Grundvand, der stryger hen
u n d e r
Over
fladens Moræne synes m ig retslig stillet som Luften, der stryger hen over d en ; de ere begge
A llem ands og Ingenm ands E jendom og næppe heller Statens efter dansk Lov. Intet af de to
Medier maa den ene have Ret til at forgifte eller unyttiggøre for den anden. Men enhver maa
have Ret til fra egen Grund at nyde og udnytte begge disse Medier under Forbifarten og selv
til det yderste, naar ikke derved andenm ands ligesaa uindskrænkede Brugsret skades.
Angaaende det kapillæ rt bundne Vand i vor sjæ llandske Istidsm oræne giver P rofessor
Johnstrups U nd ersøgelse. Om Fugtighedens Bevægelse i den naturlige Jordbund i Vidensk.
Selsk 5te R. Math. Natur. V idenskbl. Afd. Bd. 7, pg. 411 f. interessante og for denne Sag vig
tige Oplysninger, som det synes m ig vor T id tildels har glem t. Da de give Forstaaelse af flere
af de her frem dragne F orh old angaaende det dybe Grundvand, dets
K i m f r i h e d
paa Grund af
den yderst langsomm e N edsynkning af Nedbøren, og ligeledes det dybe Grundvands
F o r h o l d
t i l d e t o v e r f l a d i s k e G r u n d v a n d
, skal her O pmæ rksom heden henledes paa den. Johnsirup fandt
saaledes, at de 10 øverste Lag af den lerede Marks Jordbund, der bestod at alm indelig »Rulle
stensler«, indeholdt
e n
b u n d e n V a n d m æ n g d e , s o m
o v e r s t e g
2,«
F o d s V a n d h ø j d e
elier om trent
l l / i A a r s h e le N e d b ø r .
Fleck har for Dresdens Jordbund og Hoffmann for Lcipzigs fundet om trent de samm e
F orhold . I Dresdens Omegn viste Grunden i indtil 5 m Dybde sig at indeholde kapillært bun
den 2 Aars N e d b ø r; i Leipzigs Omegn fandtes ct Sted i Grunden indtil 9 m Dybde bunden 5
Aars N edbør, og 2 andre Steder i indtil 3 m Dybde bundet, det ene Sted 3 og det andet Sted
V / i
Aars N edbør. Hoffmann har desuden experimentelt nndersøgl dette F orhold s Betydning
for Nedbøren s Nedsynkningshastighed, og m ener i H enhold til alle sine Undersøgelser, denne
Sag angaaende, at maatte for Leipzigs Omegn sætte N edbøren s Nedsynkningshastighed gen
nem det kapillæ rt bundne nederste Morænelag til fra
1 ,
s
t il
2,5
m o m A a r e t .
Naar saa erindres,
at det overfladiske G rundvandslag ved den nedsynkende N edbør lidt efter lidt presses ned i
det
d y b e
G rundvand, saa følger deraf, at der er gaaet »baade Aar og Dag«, siden det dybe
Grundvand, som i denne Stand pum p es op fra Kalkens Overflade, faldt som N edbør paa vor Jord.
Vil man denne Alløbsboringernes naturstridige og sundhedsfarlige Ufærd
til Livs, maa man, skønnes det, tage Sagen paa anden Maade, ikke ved pure at
forbyde Atløbsboringer som i Preussen, men gennem en Lovordning af alt Afløb,
forenet med en Art Kontrol som den, der gælder Røgafledning, skulde det synes,
at Sagen kunde ordnes forsvarligt.
Da det i denne Sammenhæng særligt gælder den til Beboelse og alt men
neskeligt Arbejde og Virksomhed benyttede Grund, kunde det synes naturligt at
knytte en Ordning af Afløbet til en almindelig Byggelov for By og for Land. Og
det saa meget naturligere, som Byggeloven for Købstæderne af 30. Decbr. 1858
allerede i sin § 41 for visse Dele af »Landet« sætter sin § 20 om Atløbets Ord
ning i Kraft. En saadan Lov har i mange Aar været ønsket og imødeset af flere
Grunde. Men for vort Spørgsmaals Vedkommende skulde det synes, at i alt hald
Loven af 11. Februar 1876 angaaende Bygningsvedtægter forlængst maatte have
ført til Almindeliggørelse af Atløbets Ordning fra ethvert Hus. En stor Række
Byer og Landsbyer have i deres Bygningsreglementer ganske vist etter denne Lo\
faaet ordnet deres Afløb. Og særligt efter Vedtagelsen af den saakaldte Lex Piper,
Forandringen af §§ 52-59, i den almindelige Atløbslov, er man kommet et godt
Stykke videre frem.
Men hele Ordningen har endnu den væsentlige Mangel efter
mit Skøn: at være gjort afhængigt a f privat resp. en Kommunalbestyrelses Krav.
Det frie Initiativ bør afløses a f et ubetinget Krav
at det oflentlige, at Staten. Og