548 / 868
Traktat med Tyrkiet.
10 Juni.
Nr. 173.
Artikel 12.
Naturprodukter eller Fabrikater, som stammer fra det
ene af de høje kontraherende Lande og indføres til det andet
Land, skal dér, med Hensyn til indre Afgifter af hvad Art
nævnes kan, nyde samme Behandling som den, der tilstaas
lignende Produkter fra Tredieland.
Artikel 13.
Til Konstatering af de indførte Varers Oprindelsesland
skal enhver af de høje kontraherende Parter kunne forlange,
at Importøren fremlægger et Oprindelsescertifikat som fast-
slaar, at Varerne er det paagældende Lands Naturprodukter
eller Fabrikater, eller at de, ifølge Indførselslandets Lovgiv
ning, maa betragtes som saadanne, idet de i Udførselslandet
er undergaaet en Omdannelse eller en Behandling, som skyldes
økonomiske Hensyn.
Oprindelsescertifikaterne udstedes enten af Handels-
eller Landbrugsministeriet, Toldmyndighederne, de dertil
kompetente Handels- eller Industrikamre eller af enhver
anden Myndighed eller Organisation, som Bestemmelses
landet maatte have anerkendt. Bestemmelseslandets Rege
ring skal have Ret til at forlange, at Oprindelsescertifikater
skal være legaliserede af dets diplomatiske eller konsulære
Repræsentant.
Postpakker er fritagne for Oprindelsescertifikater, naar
Bestemmelseslandet, i Henhold til sin Lovgivning, anerken
der, at det ikke drejer sig om Forsendelser af kommerciel
Natur.
I alt hvad vedrører Oprindelsescertifikater tilstaar de
høje kontraherende Parter gensidig hinanden de Begunstigel
ser, der er tilstaaet den mest begunstigede Nation.
Artikel 14.
Ingen af de to høje kontraherende Parter vil opretholde
eller indføre noget Forbud eller nogen Restriktion med Hen
syn til Indførslen eller Udførslen af en hvilken som helst
Vare, som stammer fra den anden Parts Omraade, eller som