552 / 868
10 Juni.
Nr. 173.
1931.
Artikel 23.
I Tilfælde af, at et af den ene høje kontraherende Parts
Skibe lider Skibbrud, strander, lider Havari eller maa søge
Nødhavn paa den andens Kyster, skal det i enhver Retning,
saavel med Hensyn til selve Skibet som dets Ladning og
Besætning, nyde samme Behandling som den, de høje kon
traherende Parters Lovgivning tilstaar Landets egne Skibe
under tilsvarende Omstændigheder. Der skal ydes Skibs
førere, Besætning og Passagerer Hjælp og Bistand i samme
Omfang som saadan ydes Landets egne Statsborgere, saavel
for saa vidt angaar deres Person som med Hensyn til Skibet
og dets Ladning. Redningsforanstaltningerne skal finde Sted
i Overensstemmelse med Landets Love. Alt hvad der maatte
være reddet af Skibet og Ladningen eller, saafremt de paa
gældende Ting maatte være blevet solgt, Salgsudbyttet, skal
tilbageleveres Ejerne eller de paa deres Vegne berettigede,
og der skal ikke betales højere Bjergningsomkostninger end
dem, Landes egne Statsborgere vilde være underkastet i lig
nende Tilfælde.
De høje kontraherende Parter er endvidere enige om,
at de bjergede Varer ikke skal være underkastet nogen Told,
medmindre de maatte blive bestemt til Forbrug i Landet.
Artikel 24.
Skibes Nationalitet skal konstateres i Overensstemmelse
med Lovene i den Stat, hvori det paagældende Skib er hjemme
hørende, ved Hjælp af de Certifikater og Patenter, der befinder
sig ombord, og som er udstedt af det paaga-ildende Lands kom
petente Myndigheder. Indtil Afsluttelsen af en særlig Over
enskomst om gensidig Anerkendelser af Maalebreve skal de
høje kontraherende Parters Skibe ikke i den andens Havne
underkastes nogen ny Maaling, og Størrelsen af de Skibs
afgifter og Gebyrer, der vil være at erlægge, skal beregnes
paa Grundlag af de Maalecertifikater, der er udstedt af de
kompetente Myndigheder i det Land, hvis Flag Skibene
fører.
472
Traktat
med
Tyrkiet.