![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0016.jpg)
I
Fortiden s'tæ tbyggede Stæder, hvis Huse helt eller delvis var opført
a f Træ, hørte store og ødelæggende Ildsvaader til Dagens Orden.
Man sku lde tro, at Opmærksomheden derved tidligt og ihærdigt maatte
være b leven rettet ikke blot mod Forbedring af S lukningsforanstalt
n ingerne og Indrettelse af et ordnet Brandvæsen, m en ogsaa mod at
lette T ilvejebringelsen af Midler til Bygn ingernes Genopførelse. Meget
var det dog ikke, som b lev udrettet. Datidens Boliger var ikke særligt
værdifulde; deres Ødelæggelse betød ganske vist et stort Tab, m en dog
i Beglen ikke den fuldstændige Ruin. Naar nogen Tid var gaaet og
de ydre Spor af U lykken forsvundet, faldt S indene snart igen til Bo.
Dette i Forb indelse med det ringe Initiativ, navnlig efter at Enevæ l
den havde afvænnet Befolkn ingen m ed selvstændig V irksomhed , var
Skyld i, at det varede forholdsvis længe, inden den Tanke trængte igen
nem ved frivillig Samm en slu tn ing og gensidig B istand at lette Kaarene
for dem , hvem Ulykken ramte. For at denne Erkendelse sku lde slaa
Rod og efterhaanden føre til en ordnet Brandforsikring, behøvedes ikke
b lot m egen Fam len i det usikre — hvad der ved alt nyt er en N ød
vend ighed — , m en ogsaa U lykker, som ved deres forfærdelige Udstræk
ning rystede S indene op, og om hvilke Erindringen virkede længe nok
til at skabe faste Institutioner.
I Aarhundreder hjalp man sig m ed mere eller m indre fast orga
n iserede Form er for Velgørenhed.
»Om nogen broders hus vorder
brent . . . tha scal han hauæ III pennynges sann ingh af huer«, er et
Paabud, som m ed ringe Variationer gaar igen i de fleste Statutter for
de danske P rov in sgild er1), og hvortil der ogsaa i Udlandet findes tilsva
rende B estemm elser2)*). Det er dog først i langt senere Tider og næppe
i direkte Forb indelse med M iddelalderens Brandhjælp, at der opstaar
*) Det kan bemærkes, at det kjøbenhavnske Skydeselskab i dets Skraa af 22. Maj
1582 § 63 naaede et Skridt videre ved at indføre en Bestemmelse, der aabnede
Mulighed for, at Erstatningen ikke paalignedes de enkelte Brødre, men med
deres Sam tykke kunde udbetales a f den fælles Kasse, der fyldtes ved en Gang
for alle fastsatte A fgifter3).
1*