Previous Page  16 / 681 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 16 / 681 Next Page
Page Background

I

Fortiden s'tæ tbyggede Stæder, hvis Huse helt eller delvis var opført

a f Træ, hørte store og ødelæggende Ildsvaader til Dagens Orden.

Man sku lde tro, at Opmærksomheden derved tidligt og ihærdigt maatte

være b leven rettet ikke blot mod Forbedring af S lukningsforanstalt­

n ingerne og Indrettelse af et ordnet Brandvæsen, m en ogsaa mod at

lette T ilvejebringelsen af Midler til Bygn ingernes Genopførelse. Meget

var det dog ikke, som b lev udrettet. Datidens Boliger var ikke særligt

værdifulde; deres Ødelæggelse betød ganske vist et stort Tab, m en dog

i Beglen ikke den fuldstændige Ruin. Naar nogen Tid var gaaet og

de ydre Spor af U lykken forsvundet, faldt S indene snart igen til Bo.

Dette i Forb indelse med det ringe Initiativ, navnlig efter at Enevæ l­

den havde afvænnet Befolkn ingen m ed selvstændig V irksomhed , var

Skyld i, at det varede forholdsvis længe, inden den Tanke trængte igen­

nem ved frivillig Samm en slu tn ing og gensidig B istand at lette Kaarene

for dem , hvem Ulykken ramte. For at denne Erkendelse sku lde slaa

Rod og efterhaanden føre til en ordnet Brandforsikring, behøvedes ikke

b lot m egen Fam len i det usikre — hvad der ved alt nyt er en N ød ­

vend ighed — , m en ogsaa U lykker, som ved deres forfærdelige Udstræk­

ning rystede S indene op, og om hvilke Erindringen virkede længe nok

til at skabe faste Institutioner.

I Aarhundreder hjalp man sig m ed mere eller m indre fast orga­

n iserede Form er for Velgørenhed.

»Om nogen broders hus vorder

brent . . . tha scal han hauæ III pennynges sann ingh af huer«, er et

Paabud, som m ed ringe Variationer gaar igen i de fleste Statutter for

de danske P rov in sgild er1), og hvortil der ogsaa i Udlandet findes tilsva­

rende B estemm elser2)*). Det er dog først i langt senere Tider og næppe

i direkte Forb indelse med M iddelalderens Brandhjælp, at der opstaar

*) Det kan bemærkes, at det kjøbenhavnske Skydeselskab i dets Skraa af 22. Maj

1582 § 63 naaede et Skridt videre ved at indføre en Bestemmelse, der aabnede

Mulighed for, at Erstatningen ikke paalignedes de enkelte Brødre, men med

deres Sam tykke kunde udbetales a f den fælles Kasse, der fyldtes ved en Gang

for alle fastsatte A fgifter3).

1*