18 / 681
S L E S V . OG HOL ST . B R A N D G IL D E R . E N G E L S K B R A N D FO R S I K R IN G
5
som i England langt m ere frem skredne Form er for Understøttelse af
brandlidte*).
N avn lig gæ lder delte
E n g l a n d
, hvor den store london ske Ildebrand
d. 2 .—5. September 1666 havde sat Fart i Udviklingen og i de følgende
to M enneskealdre givet An ledn ing til Stiftelsen af en lang Række Brand
forsikringer. D isses Karakter var højst ejendomm elig. Det bærende
Princip var Forretning. T il at begynde med var del en enkelt Mand,
der paatog sig R isikoen og indkasserede den even tuelle Fortjeneste;
siden b lev det alm indeligt at danne Aktieselskaber med den indbetalte
Kapital som S ikkerhed. Mærkeligt var det, at man ved dennes Fast
sættelse, i hvert Fald for »The Royal Exchange Assurance« 1680, lagde
til Grund en ganske vist ret prim itiv Statistik. Man regnede nem lig,
at der i de 14 Aar siden 1666 var nedbrændt 750 E jendomm e m ed et
gennem sn itligt Tab af 200
£ .
Derefter ansaas 40 000 <£ for et tilstræk
keligt Fond , dog at det for hver 10 000 forsikrede Huse skulde forøges
med
10
000
T 1).
Forsikringsmæssigt havde der i England udviklet sig tiere E jendom
m eligheder, som alle omkring 1720 fandtes i de bedst organiserede Fore
tagender. Som Eksempel kan benyttes det berøm te »Sun F ire Office«
m ed dets Statutter af
8
. Juli 17272). D els forsikrede man ikke blot Ejen
domm e, m en ogsaa Løsøre og saa godt som alle Slags Købmandsvarer,
dels havde man udarbejdet en nøjagtig Tarif, hvorefter Præm iens Stør
relse var gjort afhængig af Forsikringsobjektets større eller m indre
Brandfarlighed. Brandfaren kunde være alm indelig, farlig eller dobbelt
farlig. Under den første Klasse faldt Bygninger, dækket m ed Skifer,
Tegl og B ly, og hvis Vægge paa alle Sider var af Mur eller Sten, samt
Løsøre og Købmandsvarer, som fandtes deri og vel at mærke ikke var
særlig brandfarlige. T il anden Klasse hørte Bygninger af Træ og klinet
Ler og deri befindende Løsøre, som ikke fængede let, samt tillige Sten
bygninger, der rumm ede let antændelige Varer. Tredje Klasse omfattede
Bygninger, forsynet m ed Straatag eller bygget af Tømm er og klinet Ler,
naar de rumm ede brandfarlige V irksomheder som f. Eks. Apoteker,
Bagerier, Sæbesyderier, Kroer etc. Endelig genfinder man et saa m o
derne Træk som , at der for Tegningen af Forsikringer paa Bygninger
eller Varer, der ved Beliggenhed eller deri befindende Industrivirksom
heder frembød en ganske særlig Risiko, i hvert enkelt Tilfælde kræve
des en Overenskom st om Præm ien. For m indre E jendomm e var Afgif
ten ikke særlig høj; m en den steg i Forhold til Forsikringssummens
Størrelse. For indtil 1000
£
udgjorde den m ellem 1 og
272
%o, derimod
for Summ er m ellem 1—2000
£
fra UA til 3
3
A°/oo.
*) En hollandsk B randforsikring synes tidligst at være oprettet i den første Halv
del af det 18. Aarhundrede8)-