Previous Page  21 / 681 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 21 / 681 Next Page
Page Background

8

IN D L E D N I N G

desuden en aarlig P en sion ; ved Dødsfald betalte Kassen B eg ravelsesom ­

kostn ingerne og Erstatning til de efterlevende.

Den ham burgske Brandkasse var saavel i H en seend e til Organisa­

tion som T ekn ik et betydeligt Frem skrid t; dog bevarede den paa et

enkelt m eget vigtigt Omraade en prim itiv Karakter. Det ringe Aarsbidrag

kund e paa et T idspunk t, da store Bybrande hørte til Dagens Orden,

ikke vel tænkes at danne et tilstrækkeligt Fond . Hovedsagen maatte

b live de ekstraord inære Bidrag.

Det samm e gæ lder den 1714 i Altona af

8

gam le Samm en slu tn inger

oprettede ny a lm ind elige B randordn ing1), som paa talrige Punk ter

bærer Spor af sit hamburgske F orb illede, m en i andre er ganske uaf­

hængig og bl. a. adsk iller sig ved foruden Begler om Brandforsikring

at give detaljerede Forskrifter saavel om Byggemaade som om Borger­

nes Optræden i Ildebrandstilfæ lde. L igheden m ed den hamburgske

Ordning v iser sig først og fremmest i S tyrelsesforholdene, Reglerne for

Udbetaling af Erstatning, de

25°/o

Selvforsikring og i Fastsæ ttelsen af

B elønn ingern e til S lukn ingsm andskabet. Forskellen bestaar i T illadelsen

til kun at forsikre for indtil 6000 $ lübsk og i U d sk illelsen af Grundens

Værdi, sam t i Fastsættelsen af In teressen ternes Forp ligtelser. D isse var

et Indskrivn ingsgebyr, beregnet pr. 100 $ og fastsat for de tidligere for­

sikrede og for de ved A ltonas Brand 1713 ødelagte Huse til

2 p,

for de

andre til 4

p,

desuden en aarlig Præm ie paa 1

p,

altsaa Vie% , sam t

ved Ejerskifte — naar det skete ved Køb, og Forsikringssumm en faldt

m ellem 1000 og 3000 $ — 1 Rd. og 1 $ for hvert 1000 derover. Ved Arv

betaltes kun det halve. Hovedsagen var dog, at m an ogsaa i denne

Kasse, naar den ikke kunde opfylde sine Forp ligtelser paa anden Maade,

paalagde dens In teressenter et Ekstrabidrag paa ind til 10% af Forsik ­

ringssumm en .

D e slesvigske og holsten ske Brandgilder sam t Kasserne i Hamburg

og Altona var samm en m ed de engelske i alt væ sentligt de eneste Fore­

tagender, som i B egyndelsen af det 18. Aarhundrede var i V irksom hed .

Naar Ta len er om even tu elle Forb illeder for det k jøbenhavn ske Selskab ,

er der dog An ledn ing til ogsaa at om tale et ganske vist m islykket, m en

overm aade interessan t Forsøg, som i det 18. Aarhundredes B egyndelse

b lev gjort i det unge preussiske K ongerige2).

1685 havde Kurfyrst Frederik V ilhelm søgt at faa indført en Brand­

forsikring efter hamburgsk F orb illede, m en var strandet paa de forskel­

lige Magistraters Vrangvillighed og U tilbøjelighed til at ind lade sig paa

et saa ukend t Foretagende. Sønnen , Kong Frederik I, genop tog im id ­

lertid Faderens Bestræbelser, tilm ed efter en ganske storartet Maalestok.

Ved et Reglem en t af 15. Oktober 1705 oprettedes en Brandkasse for

alle Husejere i de Brandenburg-Preussiske Stater, ikke b lot for E jen ­

domm e, m en ogsaa for Løsøre og Kvægbestand. D irekte Tvang anvendtes