8
IN D L E D N I N G
desuden en aarlig P en sion ; ved Dødsfald betalte Kassen B eg ravelsesom
kostn ingerne og Erstatning til de efterlevende.
Den ham burgske Brandkasse var saavel i H en seend e til Organisa
tion som T ekn ik et betydeligt Frem skrid t; dog bevarede den paa et
enkelt m eget vigtigt Omraade en prim itiv Karakter. Det ringe Aarsbidrag
kund e paa et T idspunk t, da store Bybrande hørte til Dagens Orden,
ikke vel tænkes at danne et tilstrækkeligt Fond . Hovedsagen maatte
b live de ekstraord inære Bidrag.
Det samm e gæ lder den 1714 i Altona af
8
gam le Samm en slu tn inger
oprettede ny a lm ind elige B randordn ing1), som paa talrige Punk ter
bærer Spor af sit hamburgske F orb illede, m en i andre er ganske uaf
hængig og bl. a. adsk iller sig ved foruden Begler om Brandforsikring
at give detaljerede Forskrifter saavel om Byggemaade som om Borger
nes Optræden i Ildebrandstilfæ lde. L igheden m ed den hamburgske
Ordning v iser sig først og fremmest i S tyrelsesforholdene, Reglerne for
Udbetaling af Erstatning, de
25°/o
Selvforsikring og i Fastsæ ttelsen af
B elønn ingern e til S lukn ingsm andskabet. Forskellen bestaar i T illadelsen
til kun at forsikre for indtil 6000 $ lübsk og i U d sk illelsen af Grundens
Værdi, sam t i Fastsættelsen af In teressen ternes Forp ligtelser. D isse var
et Indskrivn ingsgebyr, beregnet pr. 100 $ og fastsat for de tidligere for
sikrede og for de ved A ltonas Brand 1713 ødelagte Huse til
2 p,
for de
andre til 4
p,
desuden en aarlig Præm ie paa 1
p,
altsaa Vie% , sam t
ved Ejerskifte — naar det skete ved Køb, og Forsikringssumm en faldt
m ellem 1000 og 3000 $ — 1 Rd. og 1 $ for hvert 1000 derover. Ved Arv
betaltes kun det halve. Hovedsagen var dog, at m an ogsaa i denne
Kasse, naar den ikke kunde opfylde sine Forp ligtelser paa anden Maade,
paalagde dens In teressenter et Ekstrabidrag paa ind til 10% af Forsik
ringssumm en .
D e slesvigske og holsten ske Brandgilder sam t Kasserne i Hamburg
og Altona var samm en m ed de engelske i alt væ sentligt de eneste Fore
tagender, som i B egyndelsen af det 18. Aarhundrede var i V irksom hed .
Naar Ta len er om even tu elle Forb illeder for det k jøbenhavn ske Selskab ,
er der dog An ledn ing til ogsaa at om tale et ganske vist m islykket, m en
overm aade interessan t Forsøg, som i det 18. Aarhundredes B egyndelse
b lev gjort i det unge preussiske K ongerige2).
1685 havde Kurfyrst Frederik V ilhelm søgt at faa indført en Brand
forsikring efter hamburgsk F orb illede, m en var strandet paa de forskel
lige Magistraters Vrangvillighed og U tilbøjelighed til at ind lade sig paa
et saa ukend t Foretagende. Sønnen , Kong Frederik I, genop tog im id
lertid Faderens Bestræbelser, tilm ed efter en ganske storartet Maalestok.
Ved et Reglem en t af 15. Oktober 1705 oprettedes en Brandkasse for
alle Husejere i de Brandenburg-Preussiske Stater, ikke b lot for E jen
domm e, m en ogsaa for Løsøre og Kvægbestand. D irekte Tvang anvendtes