17 / 681
4
I N D L E D N I N G
en m oderne Brandforsikring, bygget ikke paa V elgørenhed , m en paa
øk onom isk In teresse1). H ele Spørgsmaalet er im id lertid kun lidet og
højst u tilfredsstillende bearbejdet og foreligger endnu langtfra op lyst.
Derfor skal kun frem hæ ves enkelte Træk, der viser S tillingen , som den
var i den første M enneskealder af det 18. Aarhundrede, da det i Kjø-
benhavn kom paa Tale at oprette en Brandforsikring, og det maatte
falde naturligt at se sig
0111
i Verden efter Forb illeder.
Først fandt man da i de
slesvigske
og
holstenske
Brandgilder fra
S lu tn ingen af del 15., det 16. og 17. Aarhundrede frem skredne Form er
af det m idd ela ld erlige G ild e2). I de til Grund liggende Principper var
de af den gam le Type; m en i deres praktiske Arbejdsforhold var de til
lem p et efter senere T iders Krav. Deres Form aa l havde oprindeligt
været meget forskelligartede og ikke m indst selskabelige, m en b lev i r i
dens Løb i stadig højere Grad til Hjælp og B istand i Ildebrandstilfæ lde.
I B egynd elsen af udpræget natural-økonom isk Karakter ydede de deres
brand lidte M ed lemm er foruden B istand under S lukn ingsarbejdet ogsaa
Haand- og Spandtjeneste og Materialier ved Bygn ingernes G enopførelse.
I den første Halvdel af det 17. Aarhundrede gik m an over til Penge-
erstatninger, yderst sjæ ldent af en fælles Kasse, skabt ved faste Aars-
bidrag; som oftest var de tilvejebragt ved Paalæg i hvert enkelt Ilde
brandstilfæ lde. Oprindelig var Byrden ens for alle Deltagere, m en b lev
senere i grove Træk afpasset efter E jendomm en es Værdi, dog at der i
B eg len var fastsat en Grænse, ud over hv ilk en Bidragets Størrelse ikke
kund e forøges. I A lm indelighed drejede det sig
0111
to eller fire Thaler.
D isse Samm en slu tn inger var en ten loka le, indskrænket til et enkelt Sogn,
Landsby, maaske Landskab , eller de søgte deres Med lemmer inden for
en bestem t Sam fundsk lasse. Deres Antal var stort, ofte mange paa samm e
Sted. Hver enkelts H jæ lpem id ler var derfor kun faa og utilstrækkelige
baade til at standse Ilden , naar den udbrød , og bagefter til at raade
Bod paa dens Ødelæggelser; da Deltagernes Antal i hver Samm en slu t
n ing var ringe, behøvedes der heller ikke m ange Ildebrandstilfæ lde for
at gøre Byrderne vanskelige at bære. Andre U lem per fulgte med. De
hypp ige Samm enkom ster gav An ledn ing til Drikkeri, og Deltagerne b lev
fristet til Ildspaasættelse, fordi Erstatningen som oftest fastsattes uden
H ensyn til E jendomm en es Værdi, og det var tilladt sam tidig at være
Medlem af tiere Brandgilder. D isse uheld ige Forho ld tvang Begerings-
m ynd ighederne til at tage sig af Sagen og bevirkede, at der i Løbet af
Christian VI.s Regeringstid i de fleste af H ertugdømm ernes Købstæder
og Amter b lev oprettet et forholdsvis velorgan iseret Brandgilde m ed
de tre Form aal: gennem detaljerede Forskrifter at h indre Ildebrande,
og, naar de var opstaaet, at faa dem slukket og endelig Skaden af
h ju lp et3).
Ved Siden af d isse Brandgilder fandtes der saavel i Nord tysk land