20 / 681
HAMBURGS BRANDKASSE
7
A llerede 1591 var et Antal af 100 hamburgske Bryggere traadt sam
m en og havde oprettet en indbyrdes Kontrakt1), hvorefter enhver af
dem i T ilfæ lde af, at en af de kontraherende fik sin E jendom totalt
nedbrændt, forpligtede sig til at betale 10 Rd., m edens Erstatningen
ved partiel Skade fastsattes paa Grundlag af en Vurdering. I begge
T ilfæ lde sku lde den fulde Sum inden Aar og Dag være anvendt til
Nybygning. D enn e Organisation betød i Samm en lign ing med de ældre
Brandgilder et væsentligt Fremskridt. Brandforsikring var nu dens
eneste Form aal uden Samm enb land ing med Selskabelighed, Begravelses
hjælp eller andet. B estemm elser om Partialskader var komm et frem,
og, hvad der er det afgørende, den bærende Tanke var ikke et m en
neskekærligt Ønske om at finde de bedste Form er for gensidig Hjælp,
m en derim od Prioritetshavernes naturlige Krav paa Sikkerhed. A f saa-
danne Organisationer opstod der inden længe i Hamburg en Mængde;
1676 fandtes saaledes ikke m indre end 46. I dette Aar skabtes im id ler
tid ved deres Samm en slu tn ing den berøm te »General-Feuerkasse«, som
har været af største Betydn ing for Brandforsikringens Udvikling, og hvis
B estemm elser næsten uforandret forblev i V irksomhed lige til 17532).
Brandkassen var oprindelig et frivilligt Interessentskab; først 1718
indførtes Forsikringstvang. Da den sam tidig var et officielt Institut, sad
der altid i Styrelsen 2 Medlemmer af Raadet, og Kassen opbevaredes
paa Raadhuset. Hvert Medlem af Kassens Ledelse fungerede i 2 Aar.
In teressen terne fastsatte selv deres Forsikringssum , som dog ikke maatte
overstige
3U
af E jendomm en s Værdi eller være højere end 15 000 $*).
Deres Afgifter var for hvert forsikret 1000 $ liibsk i Indskud 1 $ og i
aarlig Præm ie 4 p sam t ved hvert Ejerskifte, uden Hensyn til Forsik
ringssumm en s Størrelse, l 1/* Bd. Forslog Kassen ikke til at erstatte
mu lige Skader, kunde der paalignes Ekstrabidrag, for hvilke der ikke
var fastsat noget Maksimum , m en , som det kan ses af de nævnte Eks
emp ler,
4
,
8
, eller
12
p pr. forsikret
1000
$ liibsk, aabenbart ikke var
tænkt at sku lle b live særlig betydelige. Til Gengæld for disse Ydelser
udbetaltes i Ildebrandstilfæ lde, eller naar E jendomm en var nedrevet
for at begrænse Ilden, ved Totalskade uden videre den hele Forsikrings
sum , altsaa højst 3A af Værdien, m edens Erstatningen ved Partialskade
stadig sku lde fastsættes ifølge Vurdering af Bestyrelsen samm en med
nogle beed igede Tømm er- og Murmestre. Erstatningen skulde anvendes
til E jendomm en s Genopførelse. Folk, som kom til Skade ved Sluk
ningsarbejde, fik af Selskabet godtgjort Omkostningerne ved Sygeleje
sam t den Tid, de maatte forsømm e deres Arbejde, og ved Invaliditet
*) Den i Hamburgs og Altonas Fundatser anvendte liibske Møntregning adskiller
sig fra den danske ved ikke at have 6, men 3 $ paa hver Rd. 1 $ er begge
Steder = 16
/S.