Previous Page  20 / 681 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 20 / 681 Next Page
Page Background

HAMBURGS BRANDKASSE

7

A llerede 1591 var et Antal af 100 hamburgske Bryggere traadt sam ­

m en og havde oprettet en indbyrdes Kontrakt1), hvorefter enhver af

dem i T ilfæ lde af, at en af de kontraherende fik sin E jendom totalt

nedbrændt, forpligtede sig til at betale 10 Rd., m edens Erstatningen

ved partiel Skade fastsattes paa Grundlag af en Vurdering. I begge

T ilfæ lde sku lde den fulde Sum inden Aar og Dag være anvendt til

Nybygning. D enn e Organisation betød i Samm en lign ing med de ældre

Brandgilder et væsentligt Fremskridt. Brandforsikring var nu dens

eneste Form aal uden Samm enb land ing med Selskabelighed, Begravelses­

hjælp eller andet. B estemm elser om Partialskader var komm et frem,

og, hvad der er det afgørende, den bærende Tanke var ikke et m en ­

neskekærligt Ønske om at finde de bedste Form er for gensidig Hjælp,

m en derim od Prioritetshavernes naturlige Krav paa Sikkerhed. A f saa-

danne Organisationer opstod der inden længe i Hamburg en Mængde;

1676 fandtes saaledes ikke m indre end 46. I dette Aar skabtes im id ler­

tid ved deres Samm en slu tn ing den berøm te »General-Feuerkasse«, som

har været af største Betydn ing for Brandforsikringens Udvikling, og hvis

B estemm elser næsten uforandret forblev i V irksomhed lige til 17532).

Brandkassen var oprindelig et frivilligt Interessentskab; først 1718

indførtes Forsikringstvang. Da den sam tidig var et officielt Institut, sad

der altid i Styrelsen 2 Medlemmer af Raadet, og Kassen opbevaredes

paa Raadhuset. Hvert Medlem af Kassens Ledelse fungerede i 2 Aar.

In teressen terne fastsatte selv deres Forsikringssum , som dog ikke maatte

overstige

3U

af E jendomm en s Værdi eller være højere end 15 000 $*).

Deres Afgifter var for hvert forsikret 1000 $ liibsk i Indskud 1 $ og i

aarlig Præm ie 4 p sam t ved hvert Ejerskifte, uden Hensyn til Forsik­

ringssumm en s Størrelse, l 1/* Bd. Forslog Kassen ikke til at erstatte

mu lige Skader, kunde der paalignes Ekstrabidrag, for hvilke der ikke

var fastsat noget Maksimum , m en , som det kan ses af de nævnte Eks­

emp ler,

4

,

8

, eller

12

p pr. forsikret

1000

$ liibsk, aabenbart ikke var

tænkt at sku lle b live særlig betydelige. Til Gengæld for disse Ydelser

udbetaltes i Ildebrandstilfæ lde, eller naar E jendomm en var nedrevet

for at begrænse Ilden, ved Totalskade uden videre den hele Forsikrings­

sum , altsaa højst 3A af Værdien, m edens Erstatningen ved Partialskade

stadig sku lde fastsættes ifølge Vurdering af Bestyrelsen samm en med

nogle beed igede Tømm er- og Murmestre. Erstatningen skulde anvendes

til E jendomm en s Genopførelse. Folk, som kom til Skade ved Sluk­

ningsarbejde, fik af Selskabet godtgjort Omkostningerne ved Sygeleje

sam t den Tid, de maatte forsømm e deres Arbejde, og ved Invaliditet

*) Den i Hamburgs og Altonas Fundatser anvendte liibske Møntregning adskiller

sig fra den danske ved ikke at have 6, men 3 $ paa hver Rd. 1 $ er begge

Steder = 16

/S.