![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0404.jpg)
REFORMERNE. DIREKTØRERNES ØNSKER. J. C. JACOBSENS PJECE 393
Jacob sen s Udvik linger var meget karakteristiske for deres Ophavs
m and og giver paa samm e Tid hans alm indelige Syn paa Brandforsik
ringsvirk somhed , som de yder Bidrag til de praktisk foreliggende Spørgs-
maal. For ham var Brandvæsen og Brandforsikring to Sider af samm e
Sag: den tørste tilsigtede at bevare N a tionalform uen , den anden at
raade Bod paa de Forringelser i den, der skyldtes Ildens Hærgen. Fra
dette Udgangspunkt maatte S lukningsvæsenet blive Hovedsagen, som det
i første Række gjaldt at forbedre, saa at det altid var paa Højde med de
Krav, der b lev stillet til det: at være »Ildens Herre«. Paa dette Punkt
knyttede Jacobsen Traaden m ellem Brandvæsen og Brandforsikring.
Uden direkte at formu lere Paastanden var det hans Tanke, at Forsik
ringspræm ien burde være en Skat, for hvilken de paagældende sikrede
sig ikke alene m od Følgen af Ildsvaade, men ogsaa mod selve denne.
Under H env isn ing til S tockholm og Prag opkastede han derfor Spørgs-
maalet,
0111
det ikke fortjente Overvejelse at lade Selskabet stille en Del
af sin aarlige Besparelse til Kommunens D isposition til Foranstaltninger
til Brandsikkerhedens Fremm e. Fællesskabet m ellem Slukningsvæsenet
og Erstatningsvæ senet havde ogsaa en anden Konsekvens. Det syntes
Jacobsen tviv lsom t, om der var nogen Grund til at opretholde en sær
egen Korporation af Stadens Grundejere for at faa Brandskaderne er
stattet og et Spørgsm aal,
0111
man ikke skulde forene Ledelsen af de
Foranstaltn inger, hvorm ed Ildsvaader forebygges og standses, med Om
sorgen for deres Erstatning, med andre Ord, om man ikke skulde h en
lægge Brandforsikringens Bestyrelse under den kommunale Myndighed.
I Striden m ellem privat og' offentlig Brandassurance havde saaledes den
sidste, i hvert Fald for Bygn ingsrisikoens Vedkommende, hans fulde Sym
pati. Ak tieselskaberne var anlagt paa Forretning; de otfentlige Brand
forsikringer var derimod permanente »Samfundsanstalter«, oprettet ikke
alene for at betrygge Husejerne, men ogsaa af Hensyn til den for Sam
fundet uundværlige Kredit.
D en samm e Foren ing af teoretisk Vidsyn og Sans for praktiske En
keltheder, der præger alle Sider af Jacobsens V irksomhed, viser sig og
saa i P jecerne om K jøbenhavns Brandforsikring i Omtalen af de egent
lige Forsikringsspørgsmaal. Dette var ikke m indst Tilfældet med hans
Stilling til Præm ietariffen, hvis Nødvend ighed han indrømm ede, om end
m ed en B ek lagelse af, at m an havde maattet opgive »det humane Lig
hedsprincip«. Paa den ene Side advarede han mod indviklede Kom
b inationer, der vilde vække Misfornøjelse og medføre en vidtløftig Ad
m in istration, paa den anden Side kunde han dog tænke sig at dele
vikling og nuværende Standpunkt i andre Lande til Sammenligning med Kjø
benhavns Brandforsikring. 1880 og Indlæg i Sagen Actie-Brandforsikrings Com-
pagnier contra offentlige Brandforsikrings Institutioner. Januar 1881.
J. A.
Blom: Antegnelser til J. C. Jacobsen: Nogle Bidrag . . . 1880.
50