403 / 681
392
BRANDFORSIKRINGEN 1868—1885
Brandforsikringens B e sty r e lse1). Inden for D irek tionen var Meningerne
delte. Overretsprokurator H erforth2) var til at begynde m ed langtfra over
bevist
0111
N ødvend ighed en af en Æ nd r in g , m en naaede efterhaanden
dertil og krævede da , at Forandringen sku lde svare til Selskabets hele
Udvik ling fra en offentlig til en k omm erciel Institu tion og tilsigte større
Bevægelighed. Hvervet som D irektør havde h idtil været en T illidspost,
hvis Indehavere havde deres væ sentligste Arbejde og Fortjeneste andet
steds. I Stedet for øn skede han en D irek tion , even tuelt paa 2 M ed lem
mer, m en helst paa 1, der kunde ofre Brandforsikringen sin hele Ar
bejdskraft og til Gengæld sku lde lønn es m ed 5 å 6000 Kr. Tømm erm ester
B lom vilde endog strække sig til 10000 Kr.3) Over for d enne Betragtning
stod en ganske modsat, repræsenteret af Brygger Jacobsen4). For ham var
Brandforsikringen ikke Forretn ing, m en »en af Staten til det alm ene
Bedste stiftet offentlig In stitu tion , hvis V irk somhed var foreskrevet og
begrænset ved Love og Anordninger og derfor uafhængig af Bestyrelsens
Driftighed«. Derfor kunde denne Stilling — som han karakteristisk for
mede det — udføres af Ma;nd . . ., som sætte en Æ re i at overtage et T il
lidshverv i Sam fundets T jeneste«. Deres Arbejde var alene at føre T ilsyn
ved den daglige Adm inistration , som b lev ledet af K on torchefen . Dertil
kom , at den efter hans Opfattelse vigtigste P erson inden for D irek tionen ,
det bygn ingskynd ige Medlem , først og fremm est burde være en Mand i en
anset borgerlig Stilling, som m ed Sagkundskab forenede udstrakt Erfaring
og praktisk Blik. »Men en saadan Mand faaes ikke for Penge«. Efter Ja
cob sen s Overbevisning vilde det ligefrem være skadeligt for B randforsik
ringen at tillægge D irektørposterne saa høj en Gage, at de b lev »søgte for
Fordelens Sk y ld «.
Det tilsyneladende saa uskyld ige Forslag om D irektørernes Løn var
saaledes b levet den Brandfakkel, der paa ny bragte Striden til at b lusse
op inden for Selskabet og rejste Spørgsmaalet om , i hvilken Grad Brand
forsikringen burde anlægge forretningsmæssige Synspunkter. Da de for
skellige Vota overbeviste Brygger Jacobsen om Um u ligheden af at finde
et fælles Grundlag for en fortsat Drøftelse, m en te han , at Grunden
maatte skyldes Uklarhed over Selskabets hele Stilling og foreslog derfor,
at benytte Øjeblikket til at faa tilvejebragt en ny Fundats. Skønt Herforth
fandt dette uheldigt, bl. a. fordi han i saa T ilfæ lde frygtede Lovg ivn ing s
magtens Indgriben, satte Jacobsen sit F orslag5) igennem og fik overdra
g e t6) det faste Udvalg i Forb indelse m ed D irek tionen og andre, hvem
m an vilde indbyde, at overveje »hvilke Forandringer i Brandforsikrin
gens V irksomhed i det hele. der maatte være ønskelig«.
De to D irektører, Brygger Jacobsen og Tømm erm ester B lom , fo r
beredte Drøftelsen ved Udgivelsen af Pjecer*).
*) J. C. Jacobsen: Nogle Bidrag til Oplysning om offentlige Brandforsikringers Ud-