398 / 681
REFORMERNE. BEKENDTGØRELSERNE 18. JUNI 1870 OG 11. APRIL 1871 3 8 7
streget som en Forholdsregel, der ogsaa i andre T ilfæ lde kunde benyttes.
Da Sagen im idlertid kom for paa G eneralforsam lingen, b lev B estemm el
sen under »Capitajn Jacobsens Auspicier« om fo rm e t1), og der b lev ikke
Tale om Reassurance.
A lligevel havde Kjøbenhavns Brandforsikring ved de opnaaede eller
p lanlagte Reformer faaet Mulighed for ogsaa under de nye Forhold at
hævde sin Stilling i Hovedstaden. Bekendtgørelsen af 18. Juni 1870,
hvorved de nye Bestemm elser b lev offentliggjort, danner derved Udgangs
punktet for en ny Tid i Brandforsikringens Historie og er selv det væ
sentligste Led i dens Omdannelse til et m oderne Forsikringsselskab.
Endnu stod det im idlertid tilbage at forme Udvalgets Antydninger
om yderligere Reformer i bestem te Forslag. Til Spørgsmaalene om Præ
m ietariffen og Bestyrelsesforholdene føjede D irektionen som det tredje
Punkt en Udvidelse af det lokale V irksomhedsom raade, saa dette kom
til at omfatte samtlige paa K jøbenhavns Grund beliggende E jendomm e.
Selskabet øn skede nu, da Algreen-Ussing var fratraadt, at opnaa, hvad
det under hans Ledelse gentagne Gange selv havde afslaaet. De to første
Spørgsmaal b lev paa Generalforsam lingen d. 7. April 1870 overgivet et
Udvalg, bestaaende af 5 Medlemmer, deriblandt Berggreen, Louis Bram
sen og Kayser. Dets Betænkning af 8. N ovem b er 1870 b lev derpaa un
derkastet den sædvanlige Behand ling og udgik med nogle Ændringer,
der skyldtes Justitsm inisteriet, og efter at være godkendt af Kongen d. 4.
Marts 1871, som Bekendtgørelse af 11. April s. A .2).
Ved dennes Bestemm elser b lev der for første Gang taget Hensyn til de
assurerede E jendomm es større eller m indre Brandfarlighed og paa Grund
lag deraf fastsat forskellige Forsikringsbetingelser. To Forhold var karak
teristiske. D els bekym rede man sig ikke om Byggemaaden, dels saa
man bort fra, at en E jendom ikke blot var truet med Brandfare fra den
selv, m en ogsaa fra Omgivelserne. Det skulde saaledes ikke medføre
nogen Forandring i Præm ien, om en Bygning var af Grundmur eller
B ind ingsværk, om den laa isoleret eller i et tætbygget Kvarter, om den
stødte op til et ubeboet Pakhus eller til en Fabrik. I H enseende til An
vend elsen inddeltes Bygn ingerne i 5 Klasser, for hvilke der var fastsat
en T illægspræm ie, stigende fra V
2
%o til l°/o. E jendomm e, af hvilke der
paa Grund af Anvendelsen b lev krævet forhøjet Afgift, kunde tillige, hvis
de var meget store, komm e til at svare en yderligere Tillægspræm ie paa
en kvart eller en halv Gang Beløbet af den fastsatte Præm ie, efter som
Assurancen henho ld svis faldt m ellem 120 000 og 160 000 Rd. eller m ellem
160 000 og 200 000 Rd. Samtidig forhøjede man i L ighed m ed Reglerne
i Landbygn ingernes Brandforsikring Præm ien for Forsikring mod Eks
p losionsskader. Medens man uden særlig Kontingent vilde erstatte Ska
der, som skyldtes Sprængning af Dampkedler i Andenmands Ejendom ,
krævede man for at godtgøre Tab paa Bygninger, Maskiner og andre
49*