397 / 681
3 8 6
BRANDFORSIKRINGEN 1868—1885
træk blev optaget i de endelige B estemm elser. Foruden R eservefondet var
der ogsaa andre Forho ld , om hv ilk e det ikke havde været Udvalget
mu ligt at naa til en sam let Indstilling. Dette var først og fremm est T il
fældet med Reglerne for T illægspræm ien. Dog var det et betydn ingsfu ldt
Resultat, at sam tlige M ed lemm er kunde underskrive en Indstilling, der
indrømm ede N ødvend igh ed en af at ind føre en Tarif og tillige var klar
over, at T illægspræm ierne hverken kunde opnaa Præm iefrihed eller kom
me til at deltage i ekstraord inære T ilskud. I Samm en lign ing derm ed h av
de det m indre at sige, at m an h eller ikke havde kunnet sam les om For
slag til Forandring i Reglerne for Maskinforsikring, derunder Spørgsmaa-
let
0111
Ek sp lo sion sskad e, om Forandring i Bestyrelsens Samm ensæ tn ing,
om et nyt Forretn ingsregulativ og endelig om Ind førelse af Kontrol
m ed Anvendelse af Selskabets Midler. Om T illægspræm ie og om Ma
skinforsikring anm oded e m an D irek tionen om at frem komm e m ed For
slag; til Afgørelse af de andre Punk ter anbefalede m an at nedsætte et
Udvalg paa fem Interessenter.
Trods sin storm fu lde T ilværelse havde Udvalget af 1868 tydeligt paa
peget de Omraader, paa hv ilk e Reform er var nødvend ige. Dets Forslag
skulde dog endnu behand les i D irek tionen — i Øjeblikket samm en sat
af Murmester Kornbech , Brygger Jacobsen og Overretsprokurator Berg-
green — , af de D elib era tion skomm ittered e, paa Generalforsam lingen og
endelig have Justitsm in isteriets Godkendelse. Paa de fleste Punk ter gik
det uskadt gennem denne Skæ rsild1). De vigtigste Forandringer ved
rørte Maksimum , der b lev forhøjet til de tidligere 200000 Rd., og Re
servefondet. Da B estemm elsern e herom havde faaet deres endelige
Form , fastsatte de en ordinær Bygn ingspræm ie, der sku lde udgøre 1 %o
og svares i 33 Aar. Af denne Aarsafgift sku lde aarlig til Reservefondet
henlægges 36 (3 af hver Rd. ordinær Præm ie (eller Vs
%>o
af For
sikringssumm en) sam t Rente og Rentes Rente, hvorved B eløb et i det
nævnte Aaremaal netop vilde udgøre de 2x/2 % af Forsikringssumm en ,
der var fastsat som Fondets Størrelse. Kaysers Forslag, at det, som i
S tockholm , sku lde være Interessen terne tilladt paa een Gang at indb e
tale de
%>, var ikke b leven ført igennem . Det even tu elle Over
skud sku lde henlægges til et Ekstrafond , hvoraf Underhallancen i uh el
dige Aar kunde dækkes, samt, naar dette oversteg Va %, uddeles blandt
Interessenterne. Indtraf der saa store Skader, at Reservefondet for
m indskedes med Va °/oo eller m ere af den sam lede Bygn ingsrisiko,
sku lde der opkræves en Ekstrapræm ie, som dog aldrig uden General
forsam lingens Sam tykke maatte overstige 1
% o
aarlig. Paa alle disse
Punkter opnaaedes saaledes betydelige Fremskridt. Derim od standsedes
T illøbet til Reassurance. I D irek tionens Forslag til de D eliberation s
komm itterede var denne Mulighed h leven antydet for de særlig store
Risikoers V edkomm ende og i denne Forsam ling b leven yderligere under