394 / 681
REFORMERNE. DIREKTIONENS MODSTAND. UDVALGET
3 8 3
mand. N edsæ ttelsen af dette Udvalg kom til at danne Epoke i Kjøben
havns Brandforsikrings H istor ie1).
Dets Opgave var overordentlig vanskelig. Ikke blot hørte de Spørgs-
maal, det sku lde behand le, til de besværligste inden for Brandassuran
cens Teknik. Værre var det, at flere af M edlemmerne sagligt stod paa
saa udprægede Yderstandpunkter, at det paa Forhaand maatte synes
umu ligt at slaa Bro im ellem dem . Dertil k om , at der hurtigt udvik lede
sig en stærk person lig Animositet m ellem Bramsen og Algreen-Ussing,
som ikke m indst skyldtes, at den første søgte at benytte den Omstændig
hed, at hans Modstander ikke var Interessent i Selskabet, til at frakende
ham Bet til at være Direktør og saaledes slaa Grunden hort under h am 2).
Under disse Forhold kunde Forhand lingerne kun skride langsom t
frem. Begge Parter udvik lede i omfangsrige Betænkninger deres prin
cip ielle Standpunkter og viste længe ingen T ilbøjelighed til Indrømm el
ser. E fterhaanden fremgik det dog, at Algreen-Ussing var ene om ufor
andret at ville bevare den gam le Ordning. Saavel Brygger Jacobsen som
Grosserer A. N. Hansen krævede Beformer, om end langt m indre vidt-
gaaende end Bramsen. Den første3) havde endnu ikke paa dette T ids
punkt dannet sig den udprægede Opfattelse af et Assuranceselskabs Op
gave og Stilling, som han senere naaede til, m en indrømm ede, at det
kunde være tilraadeligt at forøge B eservefonden f. Eks. til 272 °/o af den
sam lede Risiko. Da det for Husejerne var bedre i længere Tid at svare
en fast om end noget højere Præm ie end p ludselig, naar store U lykker
stødte til, i Kraft af Gensidigheden at sku lle udrede ekstraordinære B i
drag, anbefalede han at bevare den i 1859 forøgede Afgift. Han krævede
im idlertid, at Forandringer for de nuværende Interessenters Vedkom
m ende burde være afhængig af Regeringens Sam tykke for derigennem
at skaffe dem en Garanti mod de Vilkaarligheder, en tilfældig Svingning
i Stemn ingerne kunde give An ledning til. I Spørgsmaalet om en Præm ie
tarif var han ligesaa forsigtig og advarede imod at paalægge nogen af
Selskabets nuværende Forsikringer forøgede Byrder. Anderledes stillede
Sagen sig for de senere tilkomm end e, over for hvis E jendomm e der
var Grund til ved Præm iens Fastsættelse at tage H ensyn til enkelte kon
stante Forhold . Bram sens Forslag forekom ham dog ogsaa i denne H en
seende »aldeles upractisk og ubrugbart«.
A. N. Hansen gik noget videre end Brygger Jacobsen og anbefalede4),
at Brandforsikringen sku lde søge at opnaa fu ldkomm en Frihed til at
fastsætte Præm ien samt T illadelse til i særlige Tilfælde at opsige løbende
Forsikringer. Uden en saadan Bestemm else frygtede han, at Selskabet
sku lde blive uheldigere stillet end dets Konkurrenter, og han foretrak
den frem for Genforsikring, der i et solidarisk Selskab vilde volde Van
skeligheder ved at gøre det afhængigt af Reassurandørerne, og naar disse
var udenlandske, af de paagæ ldende Landes Lovgivning.